Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Povel Juul - Ole Camstrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs samtid.
POVEL JUUL har i dette stykke vist sig som en ægte poet. Maaske
er han mest af poeten i sine politiske konspirationer; thi helt
igjennem gjør de indtryk af at udmærke sig ved et uoverlagt,
fantastisk præg. Denne lykkejæger par force havde stærke følelser,
især selvfølelse, og dristige indfald. Et klart og skarpt hoved, som
han var, naar han kom ind paa praktiske og juridiske Spørgsmaal,
løb fantasien eller fantasteriet af med ham, naar han begyndte at
beskjæftige sig med «de høie Ting». Trods alle de slyngelstreger,
han har gjort, kunde maaske en omhyggelig analyse af hans karakter
og historie stille ham i et mindre ugunstigt lys end det, han staar
i for efterslægten. —
— Ole Camstrup skal være født i 1688 i Etne i Bergens stift.
Af hans mærkelige forsøg paa at digte paa folkesproget skulde man
være tilbøielig til at drage den slutning, at han var bondefødt. Saa
var imidlertid ikke tilfældet; faderen var præst, og OLE fik ikke
gaa hjemme paa præstegaarden og drive dank. Han blev sat i
Bergens skole, og derfra blev han sendt til Kjøbenhavns universitet,
hvor han studerede et par aars tid. Med den lærdom, han havde
faaet, vendte han tilbage til Bergen og blev huslærer hos en præst
i Hardanger. Til dette punkt falder hans biografi omtrent sammen
med hans fire aar ældre studiefælle LUDVIG HOLBERG’S; men saa er
det, den store modsætning aabenbarer sig: HOLBERG kan ikke trives
i de smaa hjemlige forhold; han maa have lys, luft; han maa være
med, hvor der er bevægelse, aandsliv, og han bryder ud af buret
og flagrer ud i den vide verden. Slige urolige friluftstilbøieligheder
kunde OLE CAMSTRUP ikke forstaa; han var en stakkars liden
fredsommelig sangfugl af stuefuglenes klasse, og han slog sig med
glæde ned i det første det bedste lille bur, som livet bød ham. —
For velstaaende folks sønner var det for simpelt at gaa paa den
offentlige latinskole; det var omtrent som at gaa paa folkeskolen
nu. Skolegangen medførte desuden enkelte for «bedre mands børn»
ubehagelige forpligtelser, som f. eks. at synge ved gudstjenesten
i kirkerne som andre kordrenge. Disse ubehageligheder slåp de
velstaaende bergenseres sønner, naar de gik ind paa den private
latinskole, som OLE CAMSTRUP oprettede. Ellers holdt fine folk
huslærere til sine fine børn; men CAMSTRUP har forstaaet at ramme
Ole
Camstrup,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
