Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Indledning - Klopstock
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismens tidsalder. — Klopstock. 377
ikke har læst latin, vil have vanskelig for at forstaa dem. I mange
tilfælde vil han staa fuldstændig fast, saafremt han ikke har en
velvillig kommentator til at hjælpe sig ud af uføret. Men trods dette
repræsenterede KLOPSTOCK noget nyt og noget germanisk. I sine
dramer gjorde han forsøg paa at vække den germaniske oldtid til
liv i dramatisk form; forsøgene var vistnok yderst.mislykkede, som
alle første forsøg pleier at være; men selve den ting at gjøre
forsøget var dog allerede, literaturhistorisk betragtet, af stor betydning.
Og i sit store Messias-epos staar han paa et helt andet standpunkt
ligeoverfor kristendommen end det, som var det populære i datiden.
I en af sine oder kan han ikke bare sig for at give voltairianeren
FRIEDRICH DEN STORE finter, fordi han stiller sig i et fremmed
forhold til kristendommen. Og gaar man saa til hans oder, saa vil
man der møde meget ordbram og meget glosebrask; men ved siden
af vil man — især i de mindst hastemte af dem — finde et udtryk
for følelse, der tildels overrasker ved sin nyhed, tildels ved sin
følsomhed. Den lille ode «Ihr Schlummer» begynder saaledes:
«Sie schlaft. O giesz ihr, Schlummer, gefliigeltes
Balsamisch Leben tiber ihr sanftes Herz!
Aus Edens ungetriibter Quelle
Schopfe den lichten, krystallnen Tropfen.
Und lasz ihu, wo der Wange die Roth’ entfloh,
Dort duftig hinthaun!» —
Hvor VOLTAIRE vilde have leet, hvis han havde læst disse linjer,
og fra fornuftens — alias kritikens — standpunkt vilde latteren været
fuldt berettiget. Der er kun det at bemærke, at her er logiken
opløst og omformet i stemning, en vek følsomhed, der giver de
logiske konturer en god dag. — Da der neppe er ti af mine læsere,
som har beskjæftiget sig med KLOPSTOCK’S digtning, skal jeg endnu
citere et digt for at vise, paa hvilken sårt maade følelsen kan
komme til orde i hans poesi. Det er det lille digt «Das
Rosenband» :
«Im Frtihlingsschatten fand ich sie;
Da band ich sie mit Rosenbåndern;
Sie fiihlt’ es nicht und schlummerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
