Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin - «Maidagen»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Brannman Tullin.
405
Eller han vandrede op ad stille skovklædte aaser paa vestsiden
af Kristiania, satte sig paa et høit punkt og stirrede ud over det
smilende vaarlandskab — slig som han har skildret det i «En
Maidag». Her staar man ved den anden grundstemning i TULLIN’S
digtning. Den udfylder den første, om den end paa langt nær
ikke spiller en saa fremtrædende rolle. I «En Maidag» har den
faaet udfolde sig friest og selvstændigst; ellers optræder den kun
leilighedsvis og da nærmest som et udgangspunkt. Dette er
tilfældet i begge prisdigtene, de eneste af TULLIN’S arbeider, hvorom
der her kan være tale. Kun er der den forskjel, at i det sidste
prisdigt er det nattens stjerneklare ro, der som udgangspunkt har
afløst den dagblanke idyl fra «En Maidag».
Det var i 1758, at TULLIN første gang optraadte som
kultur-stormer og naturevangelist. Anledningen var besynderlig valgt. I
vaaren 1758 holdt nemlig kjøbmand MORTEN LEUCH bryllup med
MATTHÆA COLLETT. Begge tilhørte byens pengearistokrati og var
saaledes fuldblods repræsentanter for det opblomstrende byliv, som
TULLIN rakkede ned paa. Men herover blev der ikke reflekteret
synderlig; digtet faldt i publikums smag og skaffede med et slag
sin forfatter et literært navn baade i Norge og Danmark, hvor det
blev eftertrykt og vandt stor udbredelse. Det blev oversat paa
tysk og anerkjendende omtalt af CRAMER i hans tidsskrift «Der
nordische Aufseher», ja, det nød endog den sjeldne ære at blive
rost af LESSING. Det var kort sagt en opsigtsvækkende literær
begivenhed.
Hvad der var nyt ved «En Maidag», var rent udvortes seet de
flydende og velformede vers, den rene og fortrinlige stil og det
bevægede foredrag. Denne digter var ingen stymper udi den ædle
verskunst; naturlige anlæg dyrkede ved flittige studier havde
udviklet et herredømme over den metriske form, der stod høit over
alt, hvad der tidligere var frembragt. Ogsaa i stillærens finesser
var han vei bevandret. Retorikens figurer kjendte han grundig, og
han forstod baade at beregne og benytte deres virkninger. Saa
vei hjemme var han paa dette Omraade, at enkelte af CRAMER’S
indvendinger mod «En Maidag» slog han af marken blot ved at
give et lidet kursus i retorik. Alt dette er egenskaber, som vor
tid ikke sætter synderlig pris paa hos en digter; men man maa
«Maidagen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
