Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Nils Krog Bredal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43O Femte tidsrum 1750—1814.
er indleveret, og spillet et Par Gange, med Bifald af Publikum, da.
bliver en heel Aftens Indkomst overdragen til Stykkets Forfatter.»
— Det var et efter datidens forhold enestaaende storartet
tilbud.-Den danske skueplads havde egentlig ikke været ødsel med
forfatterhonorarer, og det var jo forklarligt nok; den havde ikke noget at
ødsle med. HOLBERG havde overladt sine skuespil til theatret uden
spor af økonomisk vederlag, og BREDAL har vei neppe havt mere
pengeudbytte af sine. Men her stilledes der i udsigt en ganske
vakker indtægt for forfatteren, saafremt hans stykke faldt i
publikums smag. At BREDAL her havde fundet paa en god idé, det
fremgaar klart nok af, at denne maade at honorere en forfatter paa
blev fastslaaet ved det kgl. theater og var gjældende langt ind i
vort aarhundrede. Ved Kristiania theater har den været praktiseret
helt ned mod 1880. Da blev den opgivet, fordi det viste sig, at
den under moderne forhold undertiden kunde virke parodisk. —
BREDAL’S opfordring frugtede som bekjendt; JOHAN NORDAL BRUN,,
nordmand og trønder som direktøren selv, indleverede sin tragedie
«Zarine», der blev antaget, opført og gjorde megen lykke. I det
hele taget synes BREDAL ikke at have bøiet af for nogen hindring,
naar det gjaldt at opmuntre talenter til at berige fædrelandets
dramatiske literatur. Nogen grund til at nære velvillige følelser for
EWALD havde han ikke — dertil havde denne i «De brutale
Klappere» gjort altfor grovt nar af hans tilhængere i theaterstriden; men
ikke desto mindre paaskjønnede han EWALD’S begavelse, og Skjøndt
det vei kan være en smule tvivlsomt, hvorvidt han virkelig har
«opmuntret» den danske digter til at skrive for scenen, er det dog en
kjendsgjerning, at han interesserede sig levende for EWALD’S
«Balders Død» og fik dette nationale syngestykke bragt til opførelse.
Han maa uden tvivl have læst «Balders Død» med underlige følelser.
For ham var dette arbeide baade et nederlag og en seir. Et
nederlag var det, idet det stillede hans forfattervirksomhed paa
syngestykkets Omraade fuldstændig i skyggen; men paa samme tid
var det en seir; thi den kunstform, hvis indførelse han for tyve aar
siden var begyndt at kjæmpe for, den holdt her sit indtog i form
af et ægte digterværk. BREDAL oplevede imidlertid ikke stykkets
opførelse; han døde kort tid forud, 45 aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
