Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - II. Wessel og hans samtid. Det norske selskab (1772-1787)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wessel og hans samtid. 431
II. Wessel og hans samtid. Det norske selskab
(1VVZ—1V8V).
Tiden fra 1750 til 1770 kunde tegnes i faa og simple linjer.
Der var ikke mange figurer paa den literære skueplads,
situationerne var enkle og karaktererne lidet sammensatte. STENERSEN,,
TULLIN, BREDAL, disse tre nordmænd, var de eneste forgrundsfigurer;
men de havde liden betydning i kraft af sin egen literære
personlighed; deres styrke bestod nærmest i at være indledere og
for-beredere. Ved begyndelsen af syttiaarene var deres rolle udspillet.
De havde — mere eller mindre — øvet indflydelse paa det nye
forfatterkuld, STENERSEN mindst, TULLIN mest; men det nye kuld
havde ogsaa øst af andre kilder, og de stod i et uafhængigt
forhold til de ældre, der aabnede fri adgang for kritik. STENERSEN^
bryllups-ode har neppe havt nogen beundrer i WESSEL, og hvilken
medfart BREDAL’S syngespil fik, det ved vi allerede.
En efter en træder den nye slægts mænd frem paa skuepladsen
omkring 1770. Der er grøde i jorden og vaar i luften. Det er
et slags gjennembrud, hvor kræfterne svulmer og evnerne udfolder
sig. Alligevel skabtes der ikke nogen ny literatur, som samtidig
i Tyskland. Man blev staaende paa den gamle grund, og det blev
ikke stort mere end tilløb og forberedelser og fremfor alt kritiske
undersøgelser og overveielser. Tiltrods for, at tiden eiede et
positivt digtergeni som JOHANNES EWALD, er dens grundpræg ikke skar
bende, men kritisk.
Ligesaa enkle som det forrige afsnits grundforhold var, ligesaa
sammensatte er dettes. Her er nye elementer, som gjør sig
gjældende, nye modsætninger og nye kombinationer. Det er en stridens
og uroens tid, og derfor kommer uvilkaarlig ogsaa noget af denne
uro til at meddele sig til skildringen af den.
En modsætning, som her gjør sig gjældende for første gang,,
er den nationale. Før havde der ikke været følt nogen forskjel
mellem nordmænd og danske, i alle fald ikke nogen forskjel, der
førte til uoverensstemmelser og rivninger. For HOLBERG havde
dansk og norsk været væsentlig ét, Skjøndt han jo erklærede, at
han som født i Norge ikke var «Paars’es Landsmand»; trønderen
BREDAL var «national» og arbeidede for udvidelsen af sprogets om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
