Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - «Det norske Selskab» - «Det danske Literatur-Selskab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AA2 Femte tidsrum 1750—1814.
gjorde megen lykke inden læseverdenen. Ikke desto mindre udkom
et nyt hefte først 1783, og hele ti aar efter kom endelig det tredie
og sidste. Der blev saaledes ikke stort af «Det norske Selskabs»
literære bedrifter. En langt betydningsfuldere virksomhed udøvede
selskabet gjennem sin opposition mod den EwALo’ske literaturretning
og dens tilhængere.
De sidste havde længe havt sit tilhold i madam NEERGAARD’S
kaffehus i Badstustræde. Blandt de oprindelige stamgjæster var
RosENSTAND-GoisKE og tyskeren løitnant ABRAHAMSON, en mand med
livlige literære interesser og en fanatisk beundrer af EWALD. Han blev
den ledende aand i denne kreds, medens ROSENSTAND-GOISKE indtog
et mere tilbagetrukket standpunkt. Af andre EWALD’iserende
digtere, der vankede her, maa nævnes brødrene TRØJEL og THOMAS
THAARUP, senere meget populær som «Høstgildets» forfatter. Aaret
efter, at «Det norske Selskab» var stiftet som offentligt literært selskab,
stiftede denne klik ogsaa et selskab, der fik det fordringsfulde navn
«Det danske Literatur-Selskab». I det hele taget var dette selskab
anlagt i stor stil; dets love bestod af over firti paragrafer, og
henved sytti literære arbeider blev fremlagt af selskabets medlemmer i
den første tid, efterat det var stiftet. Men massen stod ikke i forhold
til gehalten. Snart traadte ogsaa dette selskab frem for
offentligheden, idet det udgav en samling bestaaende af ikke mindre end
fjorten digte i anledning af indfødsretten. Det var middelmaadighed
og talentløshed, forklædt som KLOPSTOCK-EWALD’S ha-stemthed, og
derfor umuligt af dobbelte grunde. Kritiken for haardt frerp mod
samlingen, og parodien bemægtigede sig dens forskjellige poetiske
udgydelser som «gefundenes Pressen». Hele byen lo, og selskabet
havde ikke andet at gjøre end at stikke piben i sæk; det
offentliggjorde intet senere, og efter seks aars forløb hensov det stille og
ubemærket af medfødt svaghed. Omtrent samtidig døde ogsaa dets
æresmedlem EWALD, og det er ikke usandsynligt, at denne
omstændighed har givet det sidste stød til opløsningen. RAHBEK mener
ogsaa, at nordmændenes spotterier har svækket selskabet og
bidraget til dets undergang. Umuligt er det ikke; thi disse spotterier
var ofte vittige, de appellerede til den sunde sans og slog gjækken
løs paa svulstens og ha-stemthedens bekostning. Sligt likte
publikum; her som altid tog flertallet parti for dem, som fik latteren
«Det
danske [-Literatur-Selskab».-]
{+Literatur-
Selskab».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
