Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - «Det danske Literatur-Selskab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wessel og hans samtid. 443
paa sin side. Og i dette tilfælde var lattersiden langt fra saa
tarvelig og bornert, som den ofte pleier at være. Vistnok var «Det
norske Selskab» — eller rettere sagt en del af dets medlemmer —
altfor doktrinære tilhængere af den franske klassicismes forældede
smagsregler; selv de, der havde et friere blik — WESSEL f. eks.
først og fremst —, stod vistnok uberørte og uden forstaaelse
lige-overfor det store literære gjennembrud, der i samtiden foregik i
Tyskland, og endelig var nordmændene vistnok i polemikens hede
mindre tilbøielige til at yde EWALD’S digtning den anerkjendelse,
den fortjente; — alt dette kan med fuld ret opføres paa deres
synderegister; men saa kan paa den anden side ikke fremhæves stærkt
nok det rensende og frigjørende element, som laa i deres lattermilde
vittigheder over alt det opstyltede og usunde, der blomstrede og
satte frø rundt omkring i EWALD’S poesi, og som hos hans
efterlignere fandt en frodig jordbund. Selv EWALD’S ivrigste beundrere
blandt vort aarhundredes danske literaturforskere indrømmer dette,
om end indrømmelsen undertiden drukner i et håv af bebreidelser.
Imidlertid vilde man give et falsk billede af situationen, om
man fremstillede modsætningen mellem de to leire saa absolut, som
det i regelen er bleven gjort. Det var her som altid under
stridbare literaturforholde, at de kjæmpende parters middelmaadigheder
dannede de fanatiske yderpunkter, medens de mere fremragende
personligheder havde lettere for at anerkjende modparten og lettere
for at blive anerkjendt af den. I en elskværdig liden novelle,
«Digterbesøget», har OEHLENSCHLAGER fortalt om et meget
venskabeligt møde mellem WESSEL og EWALD. Der ligger intet virkeligt
til grund for den smukke lille fortælling undtagen slutningen, den
nemlig, at man blandt EWALD’S efterladenskaber fandt en navneliste,
hvorpaa navnet WESSEL var anført. Men der var adskillige folk af
navnet WESSEL i Kjøbenhavn i den tid, og selv om det skulde have
været vor WESSEL, saa er EWALD’S liste ikke en liste over hans
venner, som OEHLENSCHLAGER saa smukt har villet gjøre det til.
Men ideen til denne novelle indeholder dog et korn af sandhed.
Flere af nordmændene satte EWALD høit som digter. At BREDAL
interesserede sig levende for opførelsen af «Balders Død», er før
fortalt; CLAUS FASTING skrev efter opførelsen en ligefrem begeistret
anmeldelse (1778) og havde allerede i 1771 skrevet et hyldningsdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
