Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 461
heraf har man i gamle dage lavet den fabel, at han for anledningen
løs væk har komponeret højtidelig italiensk operamusik, uden at
have anelse om indholdet af de tekster, han skrev til. Men dette
er en løs tale, som hver eneste arie paa det aller kraftigste
modbeviser. Hver linje røber forstaaelse af teksten; hvert point er
kommen til sin ret. SCALABRINI har faaet teksten oversat for sig,
ikke «løselig», som OEHLENSCHLAGER har fortalt, men ord for ord,
saa han har kunnet følge teksten med hele sin letlivede italienske
intelligens.
— Baade i «Tronfølgen i Sidon» og i «Zarine» spillede
deklamationer om ulykkelig kjærlighed en fremtrædende rolle. WESSEL
følger dem trofast i hælene. I alle tre stykker stiller den grumme
Skjæbne sig iveien for de elskendes forening, hist i form af en hustru
eller en frier formeget, her i form af et par strømper for lidet.
Baade i anlæg og enkeltheder kan der paavises en hel del steder,
hvor parodien har direkte adresse. — Men idet WESSEL latterliggjør
unaturen i disse efterligninger, prisgiver han paa samme tid hele
den da raadende unatur i skuespildigtningen til latteren. Hele
tragediens store apparat sættes i bevægelse paa en saadan maade, at
dets skrøbeligheder og naragtigheder maa falde i øinene paa enhver
dannet læser. Den forslidte strid mellem heltens følelser varieres
fra optog til optog paa den kosteligste maade. I første optog er
det Gretes «fornuft» og hjerte, som ikke kan komme til enighed.
Fornuften vil nøies med Mads til brudgom i mangel af en bedre;
men hjertet vil ikke have ham:
«Hvor nødig Hiertet vil dog for Fornuften vige!
Jeg hører denne Røst alvorligen at sige:
Mads blive skal din Mand; men Hiertet siger: Nei —
Dog, hvorom alting er, saa gaaer jeg nu min Vei.»
I anden akt er det «Æren» og «Elskovs Gud», der kommer i
strid med hinanden om herredømmet over Johan, som «Skiebnen»
giver valget mellem at miste Grete eller at staa brudgom uden de
af moden foreskrevne hvide strømper — og i tredie optog tilspidses
denne strid til den latterligste skinfægtning mellem dyd og
kjærlighed, mellem at stjæle og ikke at stjæle. Der meddeles endog en
fuldstændig opskrift paa, hvorledes helten under slige omstændig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
