Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og man vil finde dem tvungne i forhold til WESSEL’S utvungenhed.
— Læseren behøver bare i erindringen at gjennemgaa begyndelsen
af «Hundemordet». Her er ikke en linje, som er skrevet; hver
sætning har det mundtlige foredrags liv og friskhed; her er ikke et
ord, som ikke staar paa
egne ben, eller rettere
sagt som ikke optræder
i kraft af sin egen værdi
og med sin egen
betydning; ingen
omskrivninger, ingen billedlige
re-præsentativer for skjulte
værdier. Det eneste,
der smager af billede,
er linjen «hans Hund
var ud af Stand at
bjeffe» (istedetfor «var
død»); men dels er dette
en meget nærliggende
omskrivning, dels staar
vi her ligeoverfor en
anden side af sagen,
nemlig Spørgsmaalet om
billeders og lignelsers
anvendelse i den
komiske virknings tjeneste.
Her var naturligvis
WESSEL villig til at
anerkjende billedsprogets
berettigelse, Skjøndt det
igrunden er paafaldende,
hvor lidet han har benyttet sig af det. Sammenlign i saa
henseende hans komiske fortællinger med BAGGESEN’S, og den store
forskjel vil springe i øinene. Medens BAGGESEN jager efter vittige
omskrivninger og andre stilistiske pikanterier, dem han ofte henter
saa langveis fra, at en almindelig læser trænger en hel del
forklaringer for at forstaa, hvad han mener, gaar WESSEL saa jævnt til-
 |
| Titelblad af Wessels «Samlede Skrifter», 1787. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
