Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 477
værks, at han uden videre kftn forstaaes og nydes af enhver.
Medens BAGGESEN’S komiske stil er raffineret, er WESSEL’S naiv n
dette ords bedste betydning. Den komiske virkning i hans
fortællinger opnaaes da, rent umiddelbart, ved hjælp af det vid og
det lune, hvormed han fortæller, og her er han rig og uudtømmelig.
Naar man tager i betragtning, at de fleste af disse fortellinger er
skrevet i hans sidste leveaar, da sygdom og elendighed i en
aar-række havde tæret paa hans humør, da faar man følelsen af, at
dette lune maa have været uudtømmeligt. Grundfondet maa have
været saa stort, at det var umuligt at faa sat det overstyr.
— En udvækst er der paa hans komiske fortellinger, der ikke
svarer til den karakteristik af foredragets enkelhed og naturlighed,
som jeg saa sterkt har betonet ovenfor. Det er de mange og lange
parentheser. I hans ældste og bedste fortellinger spiller de ikke
nogen fremtrædende rolle; men senere tager de overhaand.
Istedetfor jævnt fortellende bliver foredraget causerimæssigt. Grunden er
desværre let nok at finde: det gjaldt at fylde ugebladets lille
nummer, og naar stoffet ikke strak til, saa fik man hjælpe sig, som man
bedst kunde.
Og det maatte ikke være vanskeligt at fylde en side eller to i
en snever vending, naar man tumlede versformen med en virtuositet
som WESSEL. Som verskunstner er han et fænomen i det attende
aarhundredes dansk-norske literaturhistorie og betegner et
gjennem-brud af betydning. Hans betydning er den, at verset under hans
behandling for første gang bliver smidigt og let. Hvor tungt og
klodset havde det ikke været bare et halvt aarhundrede tidligere!
Naar man læser disse vers fra aarhundredets begyndelse, kommer
man til at tænke paa dragkistedans i sjøgang. Selv HOLBERG var
ikke helt fri for at slæbe paa sin dragkiste, naar han skrev vers,
hvorfor hver side kostede ham en voldsom hovedpine, som han
maatte fordrive med fire skilling udi kaffe. Den eneste, der tumlede
verset med nogen lethed, var AMBROSIUS STUB; men letheden var
her ikke altid af det gode hverken i sproglig eller metrisk henseende.
TULLIN skabte det pompøse vers, EWALD elet heroiske; men endnu
var den metriske form lidet bøielig, og hos de fleste øvrige af
samtidens poeter stod versene opstillet i stive, strunke geleder som
grenaderer paa parade. Men hos WESSEL er det anderledes. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
