Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Femte tidsrum 1750—1814.
som WESSEL var, gav han ikke denne trang tid og leilighed til at
melde sig ofte. Klublivet og kafélivet øvede langtfra nogen heldig
indflydelse paa hans skabende evne. Ligesaa lidt som han var
husholderisk, naar det gjaldt penge, ligesaa lidt var han det med
sin tid og sine indfald; at gjemme paa sine inspirationer og senere
benytte dem i sin digtning, var ikke hans sag; som de kom, lod
han dem gaa i den muntre kreds, der omgav ham. Han ruttede
med sin aandelige kapital og vekslede en hel del af dens værdier
ud i selskabelig skillemynt.
Med et saadant naturel baner man sig ikke vei til lykken i
denne vanskelige verden. WESSEL gjorde det i alle fald ikke. Hvor
hurtig det gik ned ad bakke med ham, har vi allerede seet i det
foregaaende. Flere smaavers fra hans sidste levetid giver
karakteristiske bidrag til hans stemning. Hvor meget siger ikke et lidet
vers som dette af «Votre serviteur Otiosis» :
«Naar du er stedt i Nød
For Brød,
Og i dit Ansigts Sved ei gider æde det,
Saa drøm dig mæt.»
Og hans ene gravskrift over sig selv indeholder en
selvkarakteristik, der er endnu mere betegnende:
«Han aad og dråk, var aldrig glad,
Hans Støvlehæle gik han skieve ;
Han ingen Ting bestille gad,
Tilsidst han gad ei heller leve.»
Den sidste linje blev hurtigere sandhed, end man maaske havde
ventet. I julen 1785 paadrog han sig en nervefeber, og da han
ikke havde livskraft at staa imod med, vandt den hurtig og let
bugt med ham. Allerede den 2Qde december 1785 døde han. Han
blev begravet paa en liden kirkegaard omtrent i centrum af den by,
hvor han havde fundet sit hjem. Lige i nærheden ligger EWALD
begravet.
Hans historie er en trist historie; men alt dette triste har
efterslægten ikke fæstet sig ved. Det er ikke den tidlig ældede WESSEL,
hvis billede staar levende for efterslægten; det er den freidige og
livsglade forfatter af «Kierlighed uden Strømper». — Jeg sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
