Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Edvard Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm.
været af et sensibelt og let saarbart gemyt, paa en eller anden
maade er bleven personlig krænket, og at han af den grund har
søgt hen til «Drejers klub», der som bekjendt var midtpunktet for
den EwALD’ske retning i literaturen. Her synes han at have
befundet sig vei, og hans skjemtsomme «Udkast til Love for
Fost-brødrelaget», skrevet for klubben, viser, at han har været et virksomt
medlem af denne, ligesom han ogsaa her sluttede et fortroligt
venskabsforhold til TH. THAARUP og DREJER o. fl. — STORM blev
efterhaanden en fuldblods kjøbenhavner, uden at dette svækkede
hans kjærlighed til fædrelandet. Indtil det sidste hang hans hjerte
ved hjembygden og ungdommens glade og saare minder. I sine
livserindringer forteller OEHLENSCHLAGER, at STORM, da han i sin
undervisning i geografi kom til Norge, med eiendommelig varme
i stemmen sagde: «Nu kommer vi til mit fædreland, mit barn.»
Han kalder ogsaa STORM «en ægte Nordmand». Et endnu stærkere
vidnesbyrd om hans følelser har vi i de breve, han skrev til en
ungdomsven, JACOB DANIELSEN, klokker i Vaage, i aarene 1772—79.
Her giver hans hjemlængsel og fædrelandsfølelse sig atter og atter
udtryk. Blandt andet fortæller han om, hvor lykkelig han var ved
at kunne hjælpe de norske livvagtssoldater i Kjøbenhavn i deres
mangen gang haarde kaar og vanskelige forhold.
Disse breve har forøvrigt interesse ogsaa i en anden
henseende. De aabenbarer en eiendommelig side af STORM’S
personlighed, der ved første blik synes at stemme lidet med andre ytringer
af denne. Disse breves fortrolige karakter borger imidlertid for
udtalelsernes ægthed, der forøvrigt bestyrkes paa anden maade.
STORM viser sig her som en oprigtig religiøs natur, der tog det
meget alvorligt med sit gudsforhold, og som søgte trøst i livets
kampe ved inderlig gudshengivelse. Hans religiøsitet har imidlertid
ikke noget asketisk eller pietistisk præg, tvertimod, den er lys og
sund. «Hele Skabningen er for skiøn til at beskues gjennem Taarer,
vor Jord er altfor yndig til at være en Grædedal for sande troende
Christne,» siger han i et af brevene. At denne livsopfatning ikke
netop behøver at staa i strid med den, der giver sig udtryk i hans
drikkeviser, vil indrømmes, naar man erindrer, hvor meget i stilen
og maneren i disse var konventionelt, og at den bacchantiske
stemning som tiest laa som skum paa overfladen. Snarere kunde man
34 — 111. norsk literaturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
