Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Jonas Rein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein.
sualisme. Nu fremtræder den nye følelsesretning som den bærende
grundstemning i JONAS REIN’S produktion.
I hans digt «Almeen Oplysning» læser vi følgende linjer, som
klart viser, under hvilket stjernebillede hans poetiske genius var født:
«Rousseau hvis Navn, hvis Minde jeg tilbeder
Saa tidt min Aand hen til den Grav mig leder.»
Det er den store revolutionære franskmand, hvis discipel han
som saa mange andre er. Og dog hvilken afstand mellem hins
stormende lidenskab og den norske digters elegiske
graaveirsstem-ning. Den mangeartede følelsesskala, som møder os hos hin oprører
mod autoritet og civilisation og hos saa mange andre af tidens
stærkt bevægede aander, menneskekjærlighed, friheds- og
ligheds-sværmeri, henrykkelse, verdenssmerte, skrumper hos REIN ind til
en trættende, enstonig molklang uden vidde og uden evne til at
gribe andre. Her er intet «himmelhoch jauchzend», som oftest et
«zum Tode betriibt». Hans følelsesliv er ærligt, hans
frihedssvær-meri oprigtigt og stolt, hans patriotisme ubestikkelig, sin kjærlighed
til folket og sit had til «despotismen» bar han frygtløst, ja
hensynsløst tilskue, men hans sensible, saarbare sind gjorde hans forkyndelse
ufri og uglad, personlig og bitter. LYDER SAGEN anvender paa ham
SHAKESPEARE’S ord om HAMLET: «Dette var en Mand!» Havde REIN
eiet en FASTING’S fornemme sky for at bære sine sjælesaar tilskue,
vilde denne dom været sand; men han kredser om sine sorger og
skuffelser med en haardnakkethed, som ender med at gjøre læserne
ligegyldige og kolde.
Og dog er hans tungsind og bitterhed ikke blot et medfødt
temperament. Livet og menneskene har ikke været retfærdige mod
ham. Hans evner og kundskaber, om hvilke han selv havde en
høi bevidsthed, fik ikke den Paaskjønnelse, som de berettigede
til, og hans uafhængige karakter og djerve oprigtighed var ikke
altid en anbefaling i deres øine, som raadede over livets materielle
vilkaar.
JONAS REIN blev født 3Ote januar 1760 paa Sandbrækken i
Øksendalen i Sundalens sogn, hvor hans fader, OLE REIN, var præst
og en lærd mand, som ledede hans undervisning med saa stor
dygtighed, at han uden at gjennemgaa nogen skole kunde gaa lige til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
