Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Jonas Rein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Femte tidsrum 1750—1814.
universitetet. Han blev student i 1777 og theologisk kandidat
allerede i 1780. De følgende fem aar opholdt han sig dels som
huslærer paa Buskerud paa Modum for godseier P. COLLETT’S søn, dels
i Drammen. Her var det, at han forsøgte sig paa en større
digterisk opgave, idet han forfattede sørgespillet «Hagen og Axel»
over den samme folkevise, som havde givet stoffet til P. H. FRIMANN’S
bekjendte digt, og over hvilken OEHLENSCHLAGER 23 aar senere
skulde digte sit endnu mere bekjendte drama. Sørgespillet sendte
han sammen med sit i 1786 skrevne digt «Vinteren i Norge» til
sin førnævnte elev, daværende student P. COLLETT, med anmodning
om at faa digtet ind i «Minerva» og overrække J. BÅDEN
sørgespillet, idet han samtidig udtalte haabet om, at disse literære forsøg
skulde bane ham vei til et residerende kapellani. Det fremgaar af
REIN’S private breve fra den tid, at dette har været den nærmeste
foranledning til hans poetiske forsøg. Saaledes skriver han i et
brev til P. COLLETT i 1786: <Jeg merker nok, at mine poetiske
Arbeider indrenter kun en Bagatelle, neppe Post-Porto. Dersom
jeg ikke for Fremtiden kan vente at høste nogen Nytte heraf, har
jeg desværre meget slet anvendt min Tid » Som man ser, en
betragtning af digtekunstens værd og opgave, der har mere med
økonomi end literatur at bestille, men som man ikke skal gaa for
stærkt i rette med forfatteren for; thi den havde nok af sidestykker.
Havde ikke den mægtige minister GULDBERG i sin tid fristet den
store J. N. BRUN med et embede, naar han vilde skrive en ny
«Zarine»? Tragedien kom ud i 1786, men blev aldrig spillet og
neppe læst, og digtet kom i «Minerva»; men embedet kom ikke,
og dette var saameget uheldigere, som REIN nu havde forlovet sig
med ANNA CATHRINA ARBO, der skulde blive hans elegiske poesis
muse under det mindre velklingende navn «Lina». Da hans haab
om befordring saaledes slog feil, besluttede han sig til at reise til
Kjøbenhavn som sollicitant. Her opholdt han sig i fire aar. fra
1787—1791, før han kunde faa sit ønske opfyldt. SAGEN antyder,
at REIN har paadraget sig en mægtig stormands unaade, og at
dette var hindringen for hans befordring. Frå JACOB AALL ved vi,
at denne maa have været kancellipræsident CHR. BRANDT.
Forøvrigt ved man intet nærmere om grunden, end at den maa søges
i REIN’S skarpe tunge. Den virkelige eller formentlige tilsidesættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
