Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Jens Zetlitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Femte tidsrum 1750—1814.
hold med adskillige savn og familiesorger, men uden berørelse med
de store ideer og begivenheder omkring aarhundredets skifte, uden
høi stræben, men derfor uden stærkere spænding eller skuffelser.
Han er byfødt, thi han saa lyset i Stavanger den 26de januar 1761,
og synes at have omfattet sin fødeby med en kjærlighed, som
minder om ALEXANDER KIELLAND’S ; men han skulde leve sit længste
liv som voksen blandt bønder og leve lykkelig og tilfreds i en
landspræsts smaa Vilkaar. Han blev tidlig forældreløs, idet hans
fader, regimentsfeltskjær SIGISMUNDUS ZETLITZ, døde allerede, medens
han laa i vuggen, og hans moder, da han var 11 aar gammel. Frå
1775—1780 gik han paa Bergens kathedralskole og blev af dennes
bekjendte rektor, BOALTH, dimitteret til Kjøbenhavns universitet. I
Bergen kom han til at vanke i huset hos JOHAN NORDAHL BRUN,
som han hele sit liv omfattede med ærbødig hengivenhed, og hvis
stærke personlighed har øvet en stor indflydelse paa ham. BRUN’S
konservatisme og fiendtlige forhold til revolutionstidens ideer gik
over paa ZETLITZ, skjønt dennes fredeligere og mere uinteresserede
temperament holdt ham borte fra enhver aktiv optræden. Han
nøiede sig med nu og da at give revolutionens mænd og ideer et
uskyldigt spark. Fattigdom tvang ham allerede til i 1781 at forlade
Kjøbenhavn, og vi finder ham de følgende aar som huslærer, først
hos digteren Justitsraad STOCKFLETH i Drammen, senere i Arendal;
fra 1786 til 1788 opholdt han sig i sin fødeby. Endelig sattes han
istand til ved en agent GABRIEL KIELLAND’S hjælp at fortsætte sine
studier og blev i 1789 theologisk kandidat.
Hans sidste ophold i Kjøbenhavn havde i mange henseender
været frugtbringende for ham. Han levede her i literære kredse,
var et ivrigt medlem af «Det norske Selskab» og hørte ogsaa til
den kreds af forfattere, for hvilke RAHBEK’S hus var et centrum.
Om den kjærlighed, hvormed han omfattedes af sine venner, har
man blandt andet et vidnesbyrd i den afskedssang, som JONAS REIN
skrev, da han reiste hjem for at blive personel kapellan hos
provsten BULL i Ly Præstegjæld, hvis datter MAREN ELISABETH — den
i hans digtning feirede ELISA — han ægtede. I 1800 blev han
sognepræst til Vigedal i Ryfylke, hvor han mistede denne sin
hustru og senere ægtede CHRISTIANE v. KROGH, og endelig i 1811
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
