Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Første tidsrum 1814—1830.
«O Bamdomsalder, hulde Rosenskjær
Af Paradisets friske Morgenrøde!
Hist ile froe som Luftens lette Hær
De kjære Smaae den næste Stund imøde!
Ei ane de, at bråt hin sorte Sky
Kan over Issen Dødens Lynild bringe;
Naar Himlen brager, trygt de søge Ly
Som Fuglen under moderlige Vinge;
Og perler Taaren end paa Rosenkind,
Den vælder ei af Smertens hede Kilde,
Men viftes hen som Dug af Sommervind
Og svaler huldt som Vaarens Regn, den milde.»
Der er her et fremskridt i foredragets inderlighed, som ikke kan
miskjendes. Betydelig høiere baade fra tankens og formens side
staar begyndelsen af den anden monolog, der uden sammenligning
betegner det høieste punkt, MUNCH som lyriker naaede. Det er
præsten, som taler, omgivet af sommernaturen:
«Aandens Udspring, Skaber, Evighøie!
I dit lyse Tempel staar jeg her!
See til Støvet med dit Faderøie!
O, jeg føler, at Du est mig nær;
Dig fornemmer jeg i Bladets Susen,
Dig i Morgen-Aftenrødens Glands;
Dig jeg hører udi Stormens Brusen,
Dig Jeg ser i Nattens Stjernekrands.
I min Barm jeg hører klart din Stemme;
Dig jeg skuer i dit Sandheds Ord;
Udi Bønnen kan jeg grant fornemme,
At din Himmel stiger ned til Jord. —
O, jeg føler dybt udi mit Hjerte,
At Du elsker Støvets svage Søn,
Huldt ham fører gjennem Fryd og Smerte
Til en bedre Verden evig, skjøn.»
Den pantheistiske følelse, der trods det theologiske tilsnit
glimter frem bag disse linjer, viser, at JOHAN STORM MUNCH ikke
forgjæves havde læst GOETHE og SCHILLER og OEHENSCHLAGER’S
„Aarets Evangelium".
Trods sin uselvstændighed er MUNCH periodens interessanteste
forfatterpersonlighed, ligesom han uden sammenligning er den af
periodens forfattere, der besad det største talent som lyriker. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
