Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Storm Munch. 27
han har ikke været tilstrækkelig paaagtet. I vore literaturhistorier
har han været affeiet med nogle faa og ikke altid særdeles træffende
ord. Den eneste, som har viet ham en noget udførligere omtale,
•er J. UTHEIM i den før nævnte bog „Otte forfattere" (Kbhv. 1890),
side 130-144.
I begyndelsen af aaret 1815 udkom i Kristiania en samling digte,
der bar den stolte titel: „Nor, en poetisk Nytaarsgave for 1815", og
•et aars tid efter blev den efterfulgt af en lignende samling for 1816.
I disse to smaa uanselige bind holdes det første sangerstevne paa
•det nyfødte Norges Parnas. Det gjaldt naturligvis at godtgjøre, at
det frie klippeland ogsaa paa literaturens Omraade kunde hævde sin
plads, og derfor var enhver, som i snevrere eller videre kredse
havde ord for at kunne skrive et vers, indkaldt til denne
hastværks-mønstring af poesiens nationale troppestyrke. Af de mere kjendte
forfattere synes kun en eneste ikke at have taget notis af
indkaldelsen. Det var CLAUS FRIMANN, hvis navn man forgjæves søger i de
to indholdsfortegnelser. Forøvrigt har veteranerne afgivet møde i
saa god udrustning, som de i skyndingen har kunnet præstere.
JOHAN NORDAHL BRUN offentliggjør et par versificerede
gratulations-visiter, han har aflagt hos højtstaaende bekjendte, en gemytlig
fødselsdagsvise til en bergensk omgangsven og en skaalsang, der
dreier sig om — veivæsenets udvikling i Norge. JONAS REIN leverer
en brusende ode til vinden og en prolog, der handler om „det
vSkjønne og det Gode", disse „tvende Hulde". JENS ZETLITZ møder
•op med en drikkesang i den gode gamle stil og med to smaa
ganske interessante rimbreve om „Aksel og Valborg" og
„Correg-.gio". Han udtaler sig med megen varme baade om
OEHLENSCHLAGER og om hans to tragedier, især om „Aksel og Valborg",
hvis slutning han forresten dadler, idet han betegnende nok finder
den altfor „tysk". Blandt de andre mere kjendte forfattere kan
nævnes den danskfødte provst FR. SCHMIDT (Eidsvoldsmand og
Eidsvoldsforsamlingens produktive leilighedspoet), daværende
slotspræst CLAUS PAVELS, der i det første bind erklærer, at han nu
er-kj ender ikke at være digter, hvorfor det skal være slut med
verse-mageriet, men ikke desto mindre aaret efter atter er ude og rimer,
Nor, en
poetisk nytaars-gave (1815
-16).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
