Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. N. Schwach. ??
saa var han endnu uheldigere, saasnart han vovede sig helt ud paa
egen haand. De taaredryppende romancer om ulykkelig kjærlighed
og al anden slags ulykkelighed, som tiden yndede, laa slet ikke for
hans jævne naturel, og deres høiromantiske stil, en efterligning af
stilen i middelalderens visedigtning, forligtes kun slet med den gyldne
middelvei. Han gjør de ihærdigste anstrængelser for at svinge sig
i høiden; men han har blylodder om benene. En af hans romancer
— «Frithjof og Ella» — begynder saaledes:
«Den Vinterstorm farer ved Midjenat
Med vild og frygtelig Vælde;
Mod Skyerne taarnes de Bølger bråt
Som jordskjælvrystede Fjelde.»
Det er da i al fald et forsøg paa at slaa den høie tone an.
Saa følger da en sørgelig historie om, hvorledes den stakkels
Frithjof finder sin grav i de fraadende bølger, og hvorledes hans
ulykkelige Ella afsindig vandrer langs den steile klippebred, indtil hun
tror at høre hans røst gjennem bølgernes larm og styrter sig i
dybet for der at forenes med sin beiler. Digtet slutter saaledes:
«En eenlig Vandrer Faldet seer
Og iler flux derhen;
Omsonst man søgte; — aldrig meer
Man Ella fandt igjen.»
Hvem der her er styrtet dybest, Ella fra sin «steile Klippebred»
eller SCHWACH fra sin steile begyndelse til sit flade slutningsvers,
turde være et aabent Spørgsmaal. Ikke synderlig høiere staar en
anden romance af samme art, «Kirsten og Abildtræet», der forøvrigt
i sin tid skal have nydt megen yndest. Ogsaa i den historiske og
sagnhistoriske romance forsøgte SCHWACH sig uden heid, ja han
vovede sig endog i kast med en hel romancecyklus, «Aslaug paa
Spangereid», et af hans omfangsrigeste arbeider. Det er en tynd
efterdigtning i «Helges» og «Frithjofs sagas» maner.
Blandt SCHWACH’S øvrige alvorlige digte er der en gruppe,
hvortil hans navn særlig staar knyttet for efterslægten. Naar han
nu nævnes, tænker de fleste nærmest paa ham som patriotisk lyriker.
Det skyldes fornemmelig hans «Flagsang» — «Mens Nordhavet
bruser» —, der virkelig er en af de bedre fædrelandssange fra hin
3 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
