Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Første tidsrum 1814—1830.
tid og derfor ogsaa endnu er kjendt af de fleste nordmænd og
ingenlunde uddød paa folkets læber, selv om den end kun
drages-frem ved høitidelige anledninger som de andre gamle patriotiske
arvestykker fra datiden. Ganske fri for disse arvestykkers
sædvanlige pletter er den jo ikke; men den udmærker sig paa samme tid
fordelagtig fremfor de fleste af dem. Medens disse brugte fortiden
som folie for begeistret skryderi over samtiden, bruger «Flagsangen»
den kun som overgang til et varmt ønske for fremtiden. Her er
ingen hul bombast, her er et minimum af eie vanlige forslidte
slagord; sangen er kort, fyndig og enkel i sin bygning, et korrekt
udtryk for en bevæget patriotisk stemning, som varmhjertede
nordmænd maa have følt den i de nærmeste decennier efter grundlovens
tilblivelse og adskillelsen fra Danmark. At bryde staven over den,
som man virkelig har forsøgt, er uretfærdigt. Man har blandt andet
fremhævet, at indledningen er for lang’i forhold til det hele; men
det har intet at sige, al den stund denne indledning virkelig anslaar
den rette stemning. En fædrelandssang er nu engang ikke en
ud-arbeidelse i modersmaalet. Her har SCHWACH virkelig gjort et
heldigt greb — bare "han havde ladet den velsignede «harpe» være i
fred! Men det kunde han nu engang ikke.
Det er imidlertid neppe nogen tilfældighed, at det blev en.
fædrelandssang, der har bragt SCHWACH’S navn ned til efterslægten;
han var nemlig en ivrig frihedsmand og en varm fædrelandsven, der
ikke var bange for at sige sin mening, selv om det havde været
forsigtigst at beholde den for sig selv. Ved efterretningen om
juli-revolutionen skrev han saaledes en dundrende «Frihedssang», hvori
det ryger baade af brand og blod, og hvori han i frihedens og
retfærdighedens navn fryder sig over, at tronerne ramler og scepterne
knækkes — et just ikke meget diplomatisk udbrud af en kongelig
embedsmand. Og heller ikke, naar det gjaldt vore hjemlige forhold,
var han bange for at tåge bladet fra munden. Hans antisvenske
stemning i høsten 1814 — efter konventionen paa Moss og før det
overordentlige storthings sammentræden — kommer til orde i et
langt digt «Dana til Nor», hvori han stiller løsenet: frihed eller
død. -Det er lidt for meget af Odin og Tor og Valhal og slige
talemaader i digtet; men bortseet herfra er det vistnok det kraftigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
