Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maurits Hansen. 61
hun forlover sig og gifter sig med en ældre enkemand, der er
funktionær ved sølvværket. En ung, lidt lapset tilreisende,
fortællingens jeg, der er langt ude beslægtet med hendes forlovede,
er hendes kavaller paa et bal, viser hende opmærksomhed efter
hendes egen anmodning og gjør hende derigjennem «salonfåhig»
i bergstadens bureaukratiske cirkler, hvad hun, datteren af
gjæst-givermadamen, tidligere ikke har været. De bliver venner og
fortrolige; efter hendes giftermaal kommer han ofte i hendes hus,
giver hende gode raad og søger at tale hende til fornuft, naar
stridighederne mellem hende og hendes lille pleiesøn antager en
altfor heftig karakter. Efter en voldsom scene med gutten har
hun en kold vinteraften lukket ham inde i vedboden, da husvennen
kommer for at hente hende til et bal. Ægtemanden er optaget af
sine forretninger og drager fra kontoret direkte i selskabet. Hun
er straalende deilig, som hun staar der balklædt og udøver
værtindens pligter mod den forfrosne ven. Han fortæller hende, at
han maa reise bort paa ubestemmelig tid, og saa gjennembryder
den længe opdæmmede kjærlighed dæmningen. «Den foran
Vinduerne fremkjørte Hest vakte mig først til Besindelse, og jeg slog
Reisetøiet om min blussende Elskede og førte hende ud i Slæden».
Næste morgen reiser han. Da han er paa tilbageveien, faar han
en billet, hvori hun beder ham aldrig opsøge hende mere.
Forklaringen faar han siden; den lille gut i vedskjulet havde hun glemt
i sin elskovsrus; han tilbringer den kolde vinternat i sin arrest;
om morgenen, da han savnes og hun erindrer scenen fra den
foregaaende aften, finder man ham ihjelfrossen. — Alt dette er
udmærket fortalt og kan den dag idag læses med næsten ublandet
fornøielse. Livet i den gamle bergstad er skildret saaledes, at man
ser det; den gamle godmodige ægtemand, den unge hustru, den
elegante ven, alle er fortræffelig karakteriserede med smaa midler,
og selve handlingen udvikler sig simpelt og naturlig bort mod den
dobbelte katastrofe, baade den erotiske og den tragiske. En nyere
novelleforfatter vilde have forberedt den sidste noget anderledes;
men forøvrigt vilde han have lagt sin pen bort, idet han i det
store og hele var tilfreds med sit arbeide. Men MAURITS HANSEN
lægger ikke sin pen bort. Er der da mere? Jo, der er; ellers
vilde det ikke være nogen novelle efter MAURITS H AN SEN’s mening.
Først er der en lang indledning. Den forhenværende cicisbeo er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
