Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o Første tidsrum 1814—1830.
med forsøg paa at gjøre det ydre interessant og fængslende ved
hjælp af udenpaahængt romantisk theaterflitter. Det hverdagslige
liv, som JEAN PAUL havde talt om, var og blev ham igrunden
altfor hverdagsligt; det var ham hverken «spændende» nok eller
poetisk nok, før det fik pailletterne paa. Og saa stasede han da
sine nationale fortællinger op med n@rske røverbander, med
elegante bedaarende smuglere og sjørøvere, med røvede børn og
forbyttede børn, med en mangfoldighed af ruiner og grotter og
hemmelige skjulesteder, hvor underlige ting foregaar, med mystiske
forsvindinger og ligesaa mystiske gjenfindelser, med interessante
personligheder, der gik omkring og var gaadefulde og handlede
gaadefuldt gjennem lange fortællinger, indtil den meget simple
løsning af gaaden endelig meddeltes paa de sidste sider, og med
en mængde andre rekvisiter fra romantikens theatermagazin —
saaledes, at hvis halvparten af dette apparat virkelig havde tilhørt
det norske hverdagsliv, da maatte Norge dengang have været et
komplet romantisk pulterkammer.
Og dertil kommer endnu en egenskab, der gjør disse
fortællinger fremmede for efterslægten. Jo kunstigere han kunde slynge
handlingens traade i sine noveller, og jo flere traade han kunde
flette i hinanden, desto bedre troede han, at novellen var. Naar
han kunde begynde at spinde traadene fra fire-fem forskjellige
kanter, knytte dem sammen om et midtpunkt og saa opløse det
hele med en liden taskenspilleragtig knaldeffekt, saa var han
for-nøiet, og jo mere overraskende denne knaldeffekt kom, desto
prægtigere var det. Kompositionens naturlighed og klarhed, den
jævne uafbrudte stigning, ja selv sandsynligheden ofrede han for
de kunstig slyngede traades skyld. Det er en forældet
.komposi-tionsmaade, der forlængst er opgivet; men i MAURITS HANSEN’S tid
havde den endnu adskillige tilhængere —- dog ikke mange, der i
dette stykke gik til den yderlighed som han. Selv i hans bedste
fortællinger er dette til en vis grad tilfældet.
Man kan f. eks. tage «Cicisbeatet» for sig, en af de
fortællinger, som fortjener at sættes høiest blandt hans arbeider. Den
egentlige kjærne i denne fortælling er fortræffelig, og hvis man
vilde lade den fremtræde uden appendix, vilde den virke som et
stykke udmærket kunst, der den dag idag vilde staa sin prøve med
glans. Heltinden er datter af en gjæstgiverske paa Kongsberg J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>