Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 131
mord, Adams og Evas død o. s. v. Saa følger Syndfloden, der
ikke rammer hele verden, men kun en del af den. Kongedømmets
og præstedømmets oprindelse skildres. Den stærkeste voldsmand
opkaster sig til den første hersker, medens præsten faar magt over
sindene paa grund af menneskenes overtro og uvidenhed.
Herskende kaster opstaar; «Magt og Bedrag» vinder mere og mere
over-haand. Grusomme scener af oldtidens historie fremstilles; men der
er ogsaa «Lysbrud i Mørket». Frå naturtilstanden hæver mennesket
sig lidt efter lidt til erkjendelsen af et høieste væsen, polytheismen
afløses af monotheismen, takket være vismænd og profeter,
repræsentanterne for «Menneskeaandens Lysbrud». I sidste afdeling —
«Himmel og Helved» — fremstilles baade de salige og de usalige
aanders forventning om frelsen.
Denne omhandles saa i digtets tredie hovedafdeling, der skildrer
Jesu historie fra fristelsen i ørkenen til korsfæstelsen og videre til
opstandelsen. Jesus er «den fuldkomneste Mand»; han har forenet
«Ohebiels Varme, livsaligen mild» og «Abiriels høie flammende
Ild». Efter opstandelsen søger præsterne forgjæves at bekjæmpe
kristendommen; kjærlighedens og mildhedens lære vinder stadig
udbredelse, indtil den har gjennemtrængt hele menneskeheden og gjort
alle til brødre. Da er det tusindaarige rige kommet, da har «Jesu
aandige Opstandelse» fundet sted, da har sandheden, friheden og
kjærligheden fortrængt løgnen, trældommen og egennytten. —
Som SKAVLAN med megen lærdom har paavist i sin udførlige
afhandling om «Skabelsen, Mennesket og Messias», er det
almeneuropæiske ideer fra tiden nærmest før julirevolutionen, som
aabenbarer sig gjennem WERGELAND’S store værk, en smule opblandet
med levninger af det attende aarhundredes rationalisme. Det
nittende aarhundredes historiske syn paa religionerne har øvet sin
indflydelse, og tyveaarenes reaktion har styrket det revolutionære had
til al undertrykkelse, der besjæler digtet. Saint-Simonismens
socialistiske utopier har maaske ogsaa berørt forfatteren en smule.
Gjennem filosofen TRESCHOW^ værker havde han lært alle disse
samtidige tankeretninger at kjende, og de havde hurtig formet sig
for ham til et system, en livsanskuelse, der ikke havde saa faa
lighedspunkter med den opfatning, TRESCHOW selv hyldede. TRESCHOW
var ogsaa en af de mænd, som WERGELAND tilegnede sin bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
