- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
150

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Andet tidsrum 1830—1845.

Sammenlignet med disse og lignende knaldsatser klinger
WERGE-LAND’S svar temmelig matte. I det hele taget blev striden ført i en
lidet tækkelig tone; Skjøndt den naturligvis havde dybe principielle
modsætninger til aarsag, fremtraadte den ikke som andet end et
personligt kjævleri, hvorunder de stridende parter søgte at sige saa
meget ondt og hadefuldt om hinanden som muligt. Et slags
formildende omstændighed var det, at kampen førtes i
studentersamfundet, altsaa i en sluttet privat kreds. Men længe varede det
ikke, før den tabte denne karakter. Der blev naturligvis taget
afskrifter baade af WERGELAND’S «Stumper» og af WELHAVEN’S
«Supplementer». En afskrift af de sidste besørgedes af daværende stud.
jur., senere Højesteretsadvokat BERNHARD DUNKER og blev sendt til hans
fader i Trondhjem. Her fik digteren SCHWACH fåt i dem, og med
sin før omtalte affinitet til bogtrykkersværten lod han dem trykke,
uden at indhente forfatterens tilladelse, ja endog uden at underrette
ham om sit forehavende. De udkom i Trondhjem «trykt som
Manuskript» under titelen: «Tre Dusin Complimenter til HENRIK
WERGELAND >. Denne maatte selvfølgelig antage, at det var WELHAVEN
selv, der havde ladet versene trykke for i al stilhed at skade ham
bag hans ryg, og som svar angreb nu ogsaa han sin modstander
offentlig i to rækker «Sifuliner», den ene mere rasende end den
anden. Som vi snart skal se, blev WELHAVEN heller ikke denne
gang svar skyldig. Ord som hykler, skumler, lømmel, æreskjænder,
løgner o. s. v. dasker en om ørene, naar man studerer aktstykkerne
i dette lidet tiltalende Slagsmaal.

ls «Stumpefeiden» fik sin afslutning, og den hele kamp traadte
».paa samme tid ind i en ny fase, da WELHAVEN i 1832 udgav sit
skrift «Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik ved Aktstykker
oplyste». Det var WELHAVENS første bog, hans debut som literær
kritiker. Hensigten med bogen var at vise alverden, hvor soleklar
ret han havde i alt, hvad han havde skrevet og sagt om
WERGELAND og hans digtning. CICERO’S ord «Calumniam sic effugio»
(o: «saaledes renser jeg mig for bagvaskelsen») satte han som motto
paa sit skrift, og han har vistnok staaet i den formening, at bogen bar
sit motto med fuld ret. Digtet i «Morgenbladet» og hans «;<Tylfter»
i «Samfundsbladet» havde været satsen; nu skulde det klare og
uimodsigelige bevis følge.

i

«Wergelands
digtekunst
og polemik».]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free