Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. I 51
Men i den sindsstemning, hvori stumpefeiden havde sat ham,
var han selvfølgelig alt andet end skikket til at give en objektiv
vurdering af WERGELAND’S værd som digter. Hans bog bør derfor
opfattes som et stridsskrift, ikke som et kritisk arbeide. Træffende
er der bleven sagt, at det bedste, der kan siges om denne bog, er,
at den er undskyldelig. Meget af dens overdrivelser og
urimeligheder maa skrives paa vredens regning.
Forfatteren paastaar, at WERGELAND’S literære virksomhed har
givet de frappanteste eksempler paa maadelighed og anmasselse,
kalder ham «en Digter, der er mærket med alle Poesiens
Dødssynder», og erklærer, at hans digtning udmærker sig ved «en
Umodenhed, Frækhed og Smagløshed, der turde være uden Sidestykke.»
Det er slige paastande, han agter at bevise. Intet under, at beviset
klikker. Den, som vil bevise for meget, beviser i reglen intet.
I det store og hele taget beviser WELHAVENS skrift ikke
synderlig mere, end at hans vrede havde gjort ham blind. Han
havde dog to aar i forveien havt blik for, at der «faldt saa mangt
et Lyn» forbi WERGELAND’S øie og «mangt et Mannakorn» i hans
skjød. Nu ser han det ikke længer. Vistnok benægter han ikke
direkte, at der forekommer slaaende og ægte digteriske billeder hos
WERGELAND; men han anerkjender dem ikke som andet end rene
slumpetræf. «Det følger af Sagens Natur,» siger han med et naivt
paradoks, «at en Forfatter, der bruger en saa forceret Billedjagt, af
og til virkelig maa opdrive noget Overordentligt.» For ham er
WERGELAND’S overflod paa billeder og lignelser ikke andet end et
slags fuldt bevidst forsøg paa at skjule poetisk udygtighed og
tanketomhed. Det er fuskerens surrogater for ægte poesi, et
tankeløst koketteri med læseren o. s. v.
Hvad der mindst kan undskyldes i bogen, er dens referater af
WERGELAND’ske arbeider. Hvis man vil gjøre sig den uleilighed at
sammenholde dissse referater med selve værkerne, vil man let
opdage, at de ikke er upartiske. De er farvede, tildels endog temmelig
stærkt farvede. Især gjælder dette referatet af «Skabelsen,
Mennesket og Messias». Paa et sted gjør han f. eks. et uddrag, væsentlig
for arrangementsbemærkningernes skyld, saa man uvilkaarlig faar
det komiske indtryk, at JESUS ikke bestiller andet end at reise sig,
sætte sig, holde haanden for panden, briste i graad o. s. v. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
