Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Andet tidsrum 1830—1845.
liberale Synsmaader. Særdeles klart og træffende protesterer han
mod den kategoriske æsthetik, WELHAVEN praktiserede. Det heder
f. eks. et sted i hans skrift: «At indtrænge sin Lovgivning paa
Tankens frie Gebeet er en Formastelse af Skjønsaanderiet, som ikke
kan afstedkomme andet end en æsthetisk Samvittighedstvang, i
Skade og Fordømmelighed lig Pressetvang og Samvittighedstvang i
religiøs og politisk Henseende. Caracteer og Originalitet maa under
saadant Voldsherredømme gaae til Grunde, og findes virkelig i
Gjerningen aldeles qvalt hos alle dem (Fleerheden), som have
underkastet sig dette anmassende Regimente.» Han er i det hele taget
inde paa den moderne franske æsthetiks standpunkt, og et sted
anvender han endog et billede, som nyere kritikere af den franske
skole med forkjærlighed har benyttet sig af. Han sammenligner
nemlig kritikerens opgave med botanikerens. Finder den sidste
en ny plante, der ikke kan henføres til nogen af de bekjendte
ordener, klasser eller arter, skjælder han den ikke ud for en
vanskabning, men studerer den og beskriver den. Saaleder bør kritikeren
ogsaa gjøre. I detaillerne gjennemgaar han derpaa WELHAVEN’s
kritik, tildels med en noget smaalig nøiagtighed, og afviser den
næsten gjennemgaaende som falsk og uefterretlig. Naar nyere
forfattere som E. VULLUM og efter ham O. SKAVLAN har fremdraget
dette skrift af glemselen og paapeget dets fortjenester, er der ikke
vist mere end simpel retfærdighed mod dets forfatter.
Imidlertid var modsætningerne inden studenterverdenen stadig
bleven mere udprægede, saa det tilslut var endt med et fuldstændigt
brud. Paa den ene side stod den talrige WERGELAND’ske flok med
sine politiske og patriotiske interesser, en samling af norske
kraftkarle, der diskutterede dagens Spørgsmaal med liv og sjæl, søgte
at «være norske» i væsen, tale og klædedragt, hadede alt «dansk
Pjat» værre end pesten og gjerne om lørdagskvælden tømte en
bolle punsch eller to til ære for sine ideer. WERGELAND var deres
første mand; men han var ikke deres egentlige fører; dertil opholdt
han sig altfor meget paa Eidsvold. Kun nu og da, ved vigtige
anledninger, gav han gjæsteroller i samfundet. Der var imidlertid
flere af hans meningsfæller, der overtog ledelsen, specielt hans for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
