Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. jcj
trolige ven, LUDVIG KRISTENSEN DAA, der i længere tid var en af
samfundets direktører.
Ligeoverfor denne fylkning af djærve, stortalende
oppositionsmænd havde der som før nævnt samlet sig en liden skare, der paa
det politiske Omraade var tilfreds med det bestaaende og fandt sine
kammeraters optræden ligesaa stødende som upaakrævet. Omtrent
alle de mere fremragende i denne kreds var jurister. Det var mænd
som STANG, SCHWEIGAARD, U. A. MOTZFELDT, DUNKER o. fl. Den
eneste af kredsens ledende mænd, som ikke var jurist, var
WELHAVEN selv, der paa dette tidspunkt var den egentlige hovedanfører
og derfor ogsaa i særlig grad var gjenstand for modpartens
anti-pathi. Et lidet træk, der illustrerer situationen, har jeg hørt fortalt
af en gammel provst, der i studenterdagene havde været en af
L. KR. DAA’S nærmeste omgangsvenner. WELHAVEN pleiede altid at
forlade mødet, naar den første bolle var drukket, fortalte han;
saasnart punschen var begyndt at stige hans modstandere en smule til
hovedet, vilde han nemlig faaet prygl. Om det var af denne grund,
WELHAVEN gik, lader jeg staa hen; men forklaringen er i alle fald
betegnende.
Tilslut blev situationen WELHAVEN og hans meningsfæller
uudholdelig, og de besluttede at gribe det første det bedste paaskud,
der tilbød sig, til i flok og følge at træde ud af samfundet.
Anledningen lod ikke længe vente paa sig. To medlemmer af samfundet
skulde, efter hvad der blev fortalt, have gjort sig skyldige i «en
Usædelighed, eier havde gjort dem berygtede.» En af WELHAVENS
haandgangne mænd, den senere Statsraad CHR. BIRCH-REICHENWALD,
der paa dette tidspunkt var samfundets førstedirektør, fremsatte
som saadan anklage mod dem og fordrede, at de til straf skulde
udvises af samfundet. Efter en langvarig og heftig debat, hvori
blandt andre DAA talte imod udvisningen, WELHAVEN, SCHWEIGAARD
og DUNKER for, blev sagen endelig optaget til afstemning med det
resultat, at forslaget om udvisning forkastedes. Rigtignok var de
anklagedes opførsel baade af deres angribere og forsvarere bleven
saa misbilligende omtalt, at de lige efter afstemningen meldte sig
ud; men dette hindrede ikke minoriteten fra at gjennemføre det
vistnok paa forhaand planlagte brud. Allerede samme aften meldte 56
medlemmer sig ud af samfundet, blandt dem alle minoritetens koryfæer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>