Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 233
SCHLÅGER. Da digterkongen i 1843 atter besøgte Norge, aflagde
nemlig WERGELAND ham et besøg og traf ham «hyggelig og
fidel». Senere gjengjældte OEHLENSCHLAGER besøget, ledsaget af
sin sædvanlige adjutant, boghandler DAHL. Tiderne forandres,
siger-WERGELAND lunt i et brev, hvori han meddeler sin danske ven,
forfatteren P. L. MØLLER denne mærkelige begivenhed.
For alle slags skruer og raringer havde WERGELAND den mest
levende Sympathi. Jo mere kantede og udprægede de var, desto
bedre likte han dem. I sin ungdom drog han, ret som det var,
slige folk med sig hjem til Eidsvold Præstegaard. Senere morede
han sig med at være deres vært i sit eget hus. En af dem har
han gjort berømt gjennem to morsomme smaaarbeider. Det var
en gammel dansk kunsthandler — SCHMAHR —, der i begyndelsen
af firtiaarene foreviste en malerisamling i Kristiania. Billederne
skal have været nogle tarvelige smørerier; men SCHMAHR selv
forsikrede med svada, at allesammen var originaler af berømte
gamle mestere, og det pudsigste af det hele var, at han synes
at have troet paa sine egne paastande. Han var stolt af sin
samling, som om det havde været selve Dresdenergalleriet, han
reiste rundt med, og Skjøndt han skal have været from som et
lam, reiste han sig dog som en saaret løve, da en indsender i
«Den Constitutionelle» i et par vers drev gjøn med udstillingen
og paastod, at folk havde uret, naar de antog kunsthandleren for
en gammel når;
«thi den, som os ved Næsen ta’r,
er ingen Når».
WERGELAND svarede i SCHMAHR’S navn, og efter en
«Tirailleur-ild» af epigrammer stevnede den fornærmede kunstsamler
fornærmeren i «Den Constitutionelle» for ærekrænkende beskyldninger.
Dommen lød paa frifindelse, og den stakkels gamle skrue, der i
forveien skal have havt det ondt nok for at klare sine faa udgifter,
blev ved denne leilighed yderligere reduceret. Men WERGELAND
vidste raad. Han skrev og udgav i SCHMAHR’S navn først
«Kunsthandler Schmahrs Proces» og siden «Forsoningen, et fantastisk
Digt», hvori han paa den løierligste maade af verden gjengiver
sin klients eiendommeligheder i tænke- og Udtryksmaade. Folk
morede sig og kjøbte bøgerne, og SCHMAHR var hjulpet for den
Kunsthandlet.
Schmahr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
