Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Andet tidsrum 1830—1845.
gang, hvad han forresten tillagde sig selv den væsentligste del
af æren for. Han skal nemlig have været ligesaa overbevist om,
at han selv i grunden var de to bøgers forfatter, som han var
sikker paa sine gamle «mesterværkers» ægthed.
1 Det var forresten hverken første eller sidste gang, WERGELAND
.ved sin pen hjalp en fattig stakkar ud af den værste nød. «Karl
Johans Mindekrands, en udvalgt Samling af norske Sange og
Mindekvad over den afdøde Konge» blev saaledes udgivet for at
hjælpe en ung, fattig pige med at dække omkostningerne ved
hendes moders begravelse, og mange af sine viser forærede han i
manuskript til fattigfolk, forat de kunde sælge dem til en
bogtrykker og nyde godt af honoraret.
Et ikke mindre smukt træk er hans interesse for hovedstadens
gadegutter. Han havde stadig en flok venner og klienter iblandt
dem, og de var altid sikker paa at blive vei modtagne, naar de
kom op til Grotten. Han opmuntrede deres lærelyst, laante dem
bøger, eksaminerede dem om indholdet, naar de leverede bøgerne
tilbage, lod dem læse for sig, skaffede dem plads som læregutter
o. s. v. — alt paa en saa ligefrem og hjertevindende maade, at
han blev baade deres kammerat og deres afgud, hvis bifald de
kappedes om at gjøre sig fortjent til. Paa denne maade har
han skjænket Kristiania mere end én brav og dygtig borger,
der maaske ellers vilde være bleven til byrde for samfundet. En
saadan borger har fortalt SKAVLAN om en scene, der giver et
karakteristisk billede af WERGELAND’s forhold ligeoverfor disse sine
smaa venner. En sankthansaften havde han trommet en hel
mængde af dem sammen oppe ved Grotten. «Først holdt han
en tale om dagen, og hvorledes den var bleven til som
festaften — hvorfor man tændte baalene — saa steg han selv tilhest
paa Veslebrunen, og saa red han fra Grotten i spidsen for hele
guttefølget, som fulgte ham under hurra og jubel til St.
Hanshaugen, hvor der i den tid pleiede at holdes en munter folkefest
paa den aften. Indimellem kagekonerne og tjæretønderne og
lirespillet og raketterne og den hele stimende folkemasse
troppede da HENR. WERGELAND! op og deltog i lystigheden. HENR.
WERGELAND steg af og forærede sine gutter kager og brus,
morede sig over deres glæde og førte dem saa atter bort
til et hjørne af bakken og holdt en formaningstale for dem
Wergeland
og
menigmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
