Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergeland. 245
— den fremkaldte mine Taarer. Jeg følte jeg havde faaet en Knæk;
og næste Dag deklareredes Lungebetændelsen.» Lungebetændelsen
stod han vei over, men i dens følge kom en «lungeforhærdelse»,
der fengslede ham til sygeleiet over et aar.
Trods lægernes protest arbeidede han rastløst under den lange
sygdom. Han afsluttede en «Læsebog for den norske Ungdom»,
som han kort tid i forveien var begyndt at udgive, skrev det meste
af «Den engelske Lods», der allerede var paabegyndt i sommeren
1843, °g hele «Jødinden» — altsammen inden udgangen af 1844.
Og endda havde han samtidig havt kræfter til ikke blot at begynde,
men næsten at fuldføre et kjæmpe værk, omarbeidelsen af «Skabelsen,
Mennesket og Messias». «Jeg har ikke kjedet mig en Time under
al den Liggen,» skrev han i et brev fra sidste november 1844.
«Min Aand har været disponeret, saa jeg har arbeidet ganske artig.
Har jeg været uden saadan Beskjæftigelse, er jeg strax ble ven døsig.
Man kjender bedst sin egen Natur.» Den sidste alt andet end
uimodsigelige sætning havde han altid praktiseret og praktiserede
den til det sidste. Hvem ved, om han ikke havde kunnet reddes,
hvis han havde fulgt lægernes forskrifter omhyggeligere. Nu stolede
han mere paa sin natur end paa lægerne, ja endog en bekjendt
«klog kone», mor SÆTHER, satte han tilslut mere lid til end til dem
og deres «umaadelige Ødslen med Medicin».
Til alle hans andre plager kom ogsaa pengesorger. Hans
proces med prokurator PRAÉM, hvem han havde kaldt «en Forbryder
mod Ståt og Menneskehed», havde varet hele tolv aar. Efterat
overretsdommen var falden i 1844, blev den endelig bilagt med
det resultat, at WERGELAND skulde betale 100 species i mulkt og
800 species i omkostninger. En saadan økonomisk aareladning J
kunde han ikke klare uden at gaa fra gaard og grund. Han maatte
sælge Grotten. Vistnok gav den ven, der kjøbte den, ham
gjen-kjøbsret i to aar; men han indsaa snart, at det vilde være ham
umuligt at skaffe et saa stort beløb, og besluttede derfor at
renoncere paa Grotten og bygge sig et mindre hus istedet. Det blev
det nu forsvundne «Hjerterum» i Pilestrædet.
Endnu havde han ikke opgivet haabet om at leve, Skjøndt det
blev svagere dag for dag. Naar vaaren kom med mildveir og sol
og let luft, haabede han, at han skulde blive saavidt stærk, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
