Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Andet tidsrum 1830—1845.
Grund; thi han har ikke i noget andet fundet en Form, hvori hans
poetiske Anlæg har et saa frit Spillerum til at aabenbare sig i sin
store Mangfoldighed» (HARTVIG LASSEN).
Da «Den engelske Lods» blev skrevet, var WERGELAND ikke
mere end 36 aar gammel. Hans stormende ungdomsliv var forbi,
og han var kommen til ro i et hjem, hvor han følte sig lykkelig,
fordi han kunde samle alt og alle, som han havde kjær, omkring
sig, hustru og venner, blomster og fugle. Hans gjærende
ungdoms-produktion var ogsaa forlængst et tilbagelagt stadium, og han var
aar for aar gaaet fremad til større modenhed, stigende klarhed,
øget selverkjendelse og kunstnerisk herredømme over formen. 36
aar gammel! Nu skulde netop den klare, fuldfærdige manddoms
modne virksomhed begynde. Og saa var sygdommen kommen for
maaned efter maaned at rive til sig et stykke af denne store
lys-haarede kjæmpes kræfter, og døden stod allerede og ventede for
at gribe, hvad sygdommen levnede.
Om formiddagen den iste mai 1844 gik han som sædvanlig
ned i rigsarkivet, der dengang var paa Akershus fæstning. Han
havde gaaet sig varm i det smukke solskinsvejr og tænkte ikke
paa, at han dagen i forveien havde sagt, at budet ikke længer
behøvede at lægge i kontorets ovn. Sved af marschen rev han
frakken af og satte sig til at arbeide i en tynd blaastribet
lærreds-skjorte; men de alentykke fæstningsmure var ikke saa modtagelige
for maisolen som han. Deres kulde isnede ham snart gjennem
marv og ben, og efter en times forløb maatte han hjem og sende
bud efter lægen. Diagnosen lød paa strubebetændelse, og i de
nærmeste uger maatte han holde sig i ro. Men saa kom i/de mai, og
den uforbederlige i/de mai-enthusiast skulde naturligvis ud i det
kolde veir for at se paa fanetoget. Godt indpakket fik han ogsaa
lov til at kjøre ned til en bekjendts gaard, hvis vinduer processjonen
skulde passere forbi. «Da jeg nu befinder mig nedenfor den
særdeles steile og lange Trap i Huset, glemmer jeg, at jeg er syg og
at jeg er indpakket i baade Kappe, Mackintosh etc. etc. og gjør
som jeg plejede for at faa hurtig Ende paa den afskyelige Trap,
o; jeg tog den i en to-tre Sprang. Kommen ind maa jeg da op
i en Sofa og Klæderne rives af mig til jeg fik Veir igjen. Jeg saa
da Processionen,, kighostende og slubbrende i et Væk i noget Drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
