Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Monsen. 2/3
og Digtet, som kun Døden tegner
er paa hans Kind og Læbe malt, *—
nu tager angerfuld Nationen
først fra hans Hoved Tornekronen,
hvormed hans Virken blev betalt.
Nu den ham ikke nægte tør
den længst fortjente Kampens Vinding,
den Krands af Laurer for hans Tinding,
som lydt han kunde fordret før.
Nu vil den Trøstens Skaal ham række
og halvt hans Saar med Roser dække,
nu — i Sekunden før han dør!»
Dog nei, det var bare en bitter drøm, afbryder digteren; døden
vil ikke røve vor stolthed, den vilde bare prøve hans styrke; der
er haab endnu. Og saa beder han for den syge digter, beder i
hele Norges navn til vaaren, at den snart maa komme og redde ham:
«O, skynd dig, skynd dig, Sydens Vaar
o, flyv afsted paa Vindens Vinge
til Skjaldens Leie for at bringe
ham Lægedom for Brystets Saar!
Hver Bæk skal juble, naar Du kommer,
hver Eng skal smykke sig med Blommer,
af Fryd, naar Han sin Helse faar.
Tag med, tag med din rige Skat
af Martsfiol og Anemoner,
slyng Haabets Krands om Birkens Kroner,
seil over Havet fuldt beladt
med Blomsterduft fra Persiens Høie,
læg Styrkens Slummer paa hans Øie,
og kvæg hans Hjerte sygt og mat!
Vift fra din Hjemstavns rige Kyst,
fra Palmens og Platanens Strande
Zefyrers Luftning om hans Pande,
og fyld hans Sjel med Haabets Lyst.
Beskyl med Rosens Blod hans Kinder,
og stands den Strøm af Ild, der rinder
som «Dødens Rislen» i hans Bryst!»
Og ikke mindre varmt var det digt, han nogle maaneder senere
skrev «Ved Wergelands Død». Sørg, tilraaber han fædrelandet;
18 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
