Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Andet tidsrum 1830—1845.
thi der vil gaa aarhundreder hen, inden dets tab erstattes; men de
norske digtere skal søge WERGELAND’S grav
«for der at besjæles af Digterens Aand
at bede om ikkun en Gnist af den Ild,
som Wergeland eied.»
Allerede af de citerede vers vil læseren have faaet indtryk af,
at CHRISTIAN MONSEN’S forhold til WERGELAND var et andet end
SYLVESTER SIVERTSON’S. SIVERTSON’S beundring var den
jævnaldrende kampfælles ligeoverfor sin store medkjæmper, CHRISTIAN
MONSEN’S var elevens ligeoverfor den uopnaaelige mester.
WERGELAND var hans forbillede som digter. Han er paavirket af hans
eiendommelige rhytmik og efterligner hans karakteristiske Versemaal
i en hel del digte. De citerede prøver kan tjene som eksempler;
digtene «Sarpen» og «Kvælden» af «Norges Vaar», «Ord uden
Smiger», «Kom!» og adskillige andre kan supplere dem. Selv
WERGELAND’S billedpragt, hans forkjærlighed for blomster og
himmelrummets stjerner har paavirket ham. I digtet «Ved Wergelands
død» lader han saaledes stjernernes Straaler spændes som klingende
sølvstrenge mellem himlen og graven, saa rummet bliver til en
harpe, og paa den skal englene akkompagnere WERGELAND’S
smukkeste sange.
Saa fuldstændig er lærlingen til sine tider gaaet op i sin mesters
forestillingskreds.
CHRISTIAN MARTIN MONSEN blev født den i8de januar 1815 i
Laurvig, hvor faderen var undertoldbetjent. Efter skoledagene blev
han apothekerdiscipel, og allerede 20 aar gammel underkastede han
sig farmaceutisk eksamen. Da et nyt apothek i 184? var besluttet
anlagt paa Hammerfest, søgte og fik han bevilling til at drive
dette apothek, men indløste ikke bevillingen og søgte sig senere
fritaget fra at løse den. Sagen var den, at hans literære
tilbøielig-heder havde skudt en saa stærk vækst, at han gav farmacien en
god dag og vendte sig mod literaturen med liv og sjæl.
I 1840 havde han udgivet sin første lille bog «John Colbanussen,
et Hædersdaads-Minde». Det er en liden romance-cyklus, holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>