- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
278

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2/8 Andet tidsrum 1830—1845.

Ja, han falder endogsaa rent ud af versemaalet:

«Jeg har dig kjær med alle dine skarpe
Toners Klang, du høie Fortids Harpeb

Netop fordi versene har flydt let og naturligt fra hans pen,
netop derfor har han undertiden ladet dem flyde altfor let.

Friheden, fædrelandet og folket er tre staaende themaer i
CHRISTIAN MONSEN’S lyriske digtning. Et af hans mandigste er et
politisk digt til kong OSKAR — «Ord uden Smiger» —, hvori han
uforbeholdent fremsætter de forventninger, Norge nærer til den nye
konge, peger paa de saar, han skal læge, de savn, han skal
afhjælpe, de mangler, han skal rette. Han er begeistret over
Norges storhed i fortiden, som han har forherliget i adskillige digte,
og naar det gjælder dets frihed i nutiden, er han saa god i/de
mai-lyriker som nogen. Demokrat er han paa sin hals, og han
har en vis forkjærlighed for at forherlige den jævne «simple mand»
paa de dannede klassers bekostning.

Dette skriver sig dog ikke fra nogen yderliggaaende revolutionær
grundanskuelse, men fra en begeistret kjærlighed til naturen.
Ufrihed var unatur, frihed natur:

«Livet kan ei trives der,
hvor en Lænke findes;
Bækken, som vil flyde med
sine Sange glad afsted,
stanser stum og blegner, naar
den af Vintren bindes.»

Og den simple mand repræsenterede naturen, medens den
saakaldte dannede var fuld af unatur. Al forfinelse var overforfmelse.
De smaa var altid glade og tilfredse, de store aldrig.

«Om grunden dertil man spørge vil;
Jeg svarer: Den skal I høre. —
Hvad Conveniensen fører til,
kan aldrig Naturen føre!»

Et digt som «De to Krandse» indeholder i saa henseende hele
hans trosbekjendelse. Den fine krans af aristokratiske haveblomster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free