Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolf Olsen.
295
én nordmand. Dertil kommer, at nordmændene er ædle, ridderlige,
brave, medens deres modstandere enten er feige, stymperagtige
eller slyngelagtige. I kamp seirer nordmændene altid med glans,
og i kjærlighed er de uimodstaaelige.
I 1847 skrev ROLF OLSEN en vaudeville «Salonen eller Intrigen
i Kræmmerhuset»; der ligeledes baade blev opført paa theatret og
udgivet som bog. I slutningssangen heder det:
«Alt længe der sagdes med Pen og Mund:
herhjemme er ei Stof for et Stykke> —
og vaudevillen skal da være et forsøg paa at modbevise denne
paastand; men beviset er ikke faldt synderlig heldig ud; det er
atter — som i WERGELAND’s «Kringla» og BLOM’S «En Nutidens
Jean de France» — selskabelighedens forsøg paa at antage et parisisk
sving, som maa holde for; men de repræsentanter for denne
selskabelighed, der fremføres, er yderst lidet karakteristiske, sangene
er banale og intrigen af den aller spinkleste art. Endnu tyndere
er den et aar efter opførte vaudeville «Kontrolløren eller Eventyr
paa Landet»; her snakker personerne om alle mulige ting og endnu
nogle flere; dramatisk holdning er der ikke spor af, dramatisk
spænding heller ikke; personerne falder ud af situationen ret som
det er og giver sig til at snakke om politik og andre af dagens
Spørgsmaal for saa efter en stunds forløb atter at optage den tynde,
bristefærdige traad.
Endelig fik OLSEN et nyt historisk drama opført i 1852. Det
var «Anna Kolbjørnsdatter, Skuespil i 3 Akter med Sange og
Chor». Det gjorde megen lykke ved sin fremkomst, og kritiken
erklærede det for at være et arbeide af dramatisk værd; men hvori
denne værd egentlig skulde bestaa, er det vanskeligt at afgjøre.
Ogsaa her er handlingen ligesaa spinkel, som karaktertegningen er
slåp. Karakteristisk for forfatteren som journalist og ikke-digter er den
maade, hvorpaa han lægger sin samtids følelser og tænkesæt tilbage
til Anna Kolbjørnsdatters dage, da der ikke var tale om, at slige
følelser næredes. Det var jo under krig med Norges gamle fiender,
svenskerne, at Anna Kolbjørnsdatter ifølge sagnet vandt sig et navn
som en behjertet fæclrelandssindet kvinde; de følelser, hvormed hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
