Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Andet tidsrum 1830—1845.
og hendes samtid betragtede svenskerne, var selvfølgelig alt andet
end blide; men ROLF OLSEN glemmer ikke, at svenskerne senere
er bleven det kjære broderfolk, og derfor lader han de gamle
svenskehadere fra 1716 snakke om de svenske brødre, som om
unionen allerede stod for døren, ja tilslut klinger passiaren endog
ud i den reneste studenterskandinavisme. «Norsk og Svensk skulle
være Sødskende,» siger RAMUS, «disse to Nationer skulle være
Brødre og Venner — Nordens Lykke skal begrundes ved deres
Fostbroderskab. O, hvorfor skulle vi ikke være Venner? Norsk,
Svensk eller Dansk, vi ere dog Alle Børn af den samme Moder,
den ædle nordiske Stamme!» Man venter uvilkaarlig, at CARL
PLOUG’S «Længe var Nordens herlige Stamme» skal blive afsunget
som slutningssang. Det vilde have været i stilen.
Søger man fra et literært synspunkt at danne sig et overblik
over alle de literære frembringelser, der i det foregaaende er
omtalte eller nævnte, saa bliver resultatet dette:
Den almindelige literære betragtning gjorde et stort skridt
fremad; kritiken var vaagnet; lyriken havde taget et kjæmpeskridt
fremover; men dramaet og novellen havde ikke fulgt med tiden. I
1850 som i 1830 var endnu MAURITS HANSEN den betydeligste
novelleforfatter, den norske literatur ei ede, og «Fjeldeventyret» stod
endnu trygt paa sin plads som det bedste norske dramatiske arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
