Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELHAVEN’s haab var gaaet i opfyldelse: der var
bleven fred i landet. En mild, rolig tid var
oprunden, en tid, hvori klarhed og harmoni kunde
vindes. Trediveaarenes kampe satte ikke længer
sindene i bevægelse hverken paa politikens eller
litera-turens Omraade. Formandskabsloven var traadt i kraft for
længe siden, den unionelle misfornøielse var bragt til
taushed af det nye norske flag, den paastaaelige KARL JOHAN var
bleven afløst af den føielige OSKAR DEN FØRSTE. Foreløbig var
den politiske bevægelse sunket sammen som kogende melk i en gryde,
der tages af ilden. Ogsaa i literaturen var der bare fred og gode
dage, den egentlige fredsforstyrrer havde trukket sig ud af kampen
for inden kort at forlade den literære skueplads for bestandig.
I disse fredelige aar udviklede der sig en literær situation,
hvori en ny og karakteristisk literatur kom til en rig, men kortvarig
blomstring.
Hvad der gav denne literatur dens hovedpræg, var opdagelsen
af den norske folkedigtning. Denne opdagelse var epokegjørende
og bragte i en haandevending literaturen til at skifte udseende.
Den skat, som folket eiede i sine eventyr, viser og sagn, havde
hidtil ikke været synderlig paaagtet.
WERGELAND, WELHAVEN, CAMILLA COLLETT, A. MUNCH og de
øvrige betydeligere literære personligheder i datiden — med
undtagelse af ASBJØRNSEN og MOE — var allesammen børn af
embedsmænd fra oplysningsperioden. I deres hjem var folketraditionerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
