Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 327
da klang fra alle Buske
et deiligt Navn.
Der er en Rune ristet
i Birkens Hud;
den har sin Krone mistet,
er gaaet ud.»
Og ligesom vaaren minder ham om hans svundne lykke,
saaledes synes han i den blege, traurige sidste septemberdag at se sin
elskedes billed, saaledes som hun saa ud, dengang hun paa et bal
meddelte ham, hvor fuldstændig deres forhaabninger var knuste:
Amata, straalende og smerterig!
I Høstens Scene skued jeg dit Billed;
jeg saa din Taare atter, hvor den trilled
i Dandsens Hvirvel over Silkens Flig.
Ak, hvor dit Haab laa visnet som et Lig,
har Du en døvende Allegro spillet,
og vakt min Sorg, der vilde glemme sig,
og vakt mit Hjertes Længsel, der var stillet.»
Denne hentydning til et bal, der har været Skjæbnes vangert
i deres kjærligheds historie, forekommer i flere digte. Saaledes
f. eks, i «I Bal-Salen»:
«Ved Dandsen herinde,
og ved de glade Toners Kald,
jeg drages til Minde
en anden, festlig-smykket Hal,
Ak, der var Strengespil og Dands, —
og Taare-Dugg paa Glædens Krands!»
Tiden synes ikke at have dulmet hans sorg. I «Nyere Digte»
fra 1845 er smerten bitrere og kommer til stærkere udbrud end
i «Digte» fra 1839. Digtet «Nattetanker» II f. eks. indeholder i et
par vers ligesom en essens af hele hans erotiske digtning:
«Fjernt bag mig ligger Glæden
som en blaalig-farvet Kyst;
jeg har annammet isteden
Vemodens Lyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
