Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 353
naar kun der jeg griber Tonen
i det store Kvad for Tronen,
som til Himlens Harper synges!»
Der er en egen mild ynde over disse digte. De minder om
en aftenblank solnedgang efter en stormfuld dag. Et af hans digte
bærer titelen «Aftenglands»; det kunde være fællestitelen for hele
hans digtning fra hans senere periode. Akkurat som dette digt
skildrer det, saaledes slutter hans digterliv:
«Over Fjordens yndigt-reiste Strande
hviler Aftenhimlen straalefuld,
ømt og smeltende paa stille Vande
Sol-Nedgangens Silkeskyer blande
sine Skjær af Purpur og af Guld.»
Den religiøse grundtone, der klinger saa fuldt og smukt frem
gjennem WELHAVEN’s senere digtning, havde vistnok tidligere ikke s
gjort sig saa stærkt gjældende; men den havde dog aldrig været
helt forstummet. Med theologien havde han vistnok ikke kunnet
komme tilrette; men en rettroende og kirkeligsindet personlighed
vedblev han hele sit liv at være. Som student havde han oftere
betraadt prækestolen, og ifølge samtidige theologers vidnesbyrd
«var hans Gaver som Prædikant udmærkede»; endog saa sent som
i 1831, altsaa efterat han havde optraadt offentlig mod WERGELAND,
skal han have prædiket i slotskirken paa Akershus. En af de
omstændigheder, der bragte ham til at optræde mod WERGELAND, var
dennes i WELHAVEN’S øine mindre tilfredsstillende forhold til
ortho-doxien. Allerede i digtet i «Morgenbladet» udtaler han sin
indignation over, at forfatteren af «Skabelsen, Mennesket og Messias»
haaner Helligdommens Glands», og i «Henrik Wergelands
Digtekunst og Polemik» protesterer han paa det bestemteste mod den
rationalistisk frie maade, hvorpaa WERGELAND har behandlet
evangeliernes beretninger om Jesu liv og levnet. Det er klart, at det
ikke bare er hans æsthetiske smag, men ogsaa hans religiøse pietet,
der har følt sig saaret.
Det var ogsaa hans religiøse følelse, der i 1840 bragte ham
til at skrive sine «Antydninger til et forbedret Psalmeverk for den
23 — III. norsk literaturhistorie. II.
Welhaven
og
salmesagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
