- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
356

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356 Tredie tidsrum 1845—1857.

fremst gjaldt for ham, det var at studere det folk, hvis historie det
var hans egentlige livsopgave at fremstille. WELHAVEN paastod
-derimod, at opholdet hjemme vilde skade hans kunstneriske
udvikling — følgelig burde han snarest muligt se at komme sig ud
igjen. At han vilde blive herhjemme, var ensbetydende med, at
han antog sin udvikling for afsluttet(i); men denne antagelse var
saa pretentiøs, at man ikke burde lade ham faa bestillingen. Og
dette gik generalforsamlingen ind paa. Man ignorerede uden videre
alt det arbeide og al den tid, TIDEMAND havde anvendt med tanke
paa altertavlen, og afbrød al videre forhandling. Det var denne
fremgangsmaade, som WELHAVEN giver attest for at være aaben og
human, konsekvent og forsvarlig. Konsekvent var den uden tvivl
for WELHAVEN’S vedkommende, men ingenlunde for de
direktionsmedlemmers, der havde havt med sagen at gjøre fra første færd
af. Aaben var den maaske ogsaa. Men forsvarlig? Neppe! Og
human? Aldrig i verden.

Ligeoverfor TIDEMAND — som ligeoverfor WERGELAND — stod
da WELHAVEN som den, der saa skjævt og tog feil. TIDEMAND
beviste paa det mest slaaende, hvor betydningsfuldt et ophold i
hjemmet paa dette tidspunkt var for ham. Det var af dette ophold,
han fremgik som fremstiller af det norske folkeliv. WELHAVEN vilde
forstaa sig bedre paa, hvad der gavnede den trediveaarige kunstners
udvikling, end kunstneren selv. Havde TIDEMAND bøiet sig, vilde
maaske det TiDEMAND’ske folkelivsbillede aldrig være blevet til.
Underligt er det at se, hvor fornærmet WELHAVEN er, fordi
TIDEMAND tillader sig at have en afvigende mening om, hvad hans
udvikling kræver. Det er en saa drøi forseelse, at den bliver straffet
med tabet af bestillingen.

i Da sagen var afgjort i kunstforeningen, kom WELHAVEN i en
voldsom avisfeide med TIDEMAND’S broder, den kunstinteresserede
og kunstforstandige EMIL TIDEMAND. Polemiken blev ført i en
temmelig heftig tone fra TIDEMAND’S side, hvad der nok kan
undskyldes ved den naturlige indignation, som den maade, hvorpaa
broderen var bleven behandlet, havde vakt hos ham. Blandt andet
beskylder han WELHAVEN for at mangle indsigt og forstaaelse, naar
det gjælder kunstneriske Spørgsmaal, og som bevis for denne
paastand anfører han kritiken over «Gustaf Wasa blandt Dalkarlerne»,

Welhaven som
kunstkritiker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free