Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven.
specielt sammenstillingen af dette billede og LESSING’S
«Hussitten-Predigt». WELHAVEN forsvarede sig med at benægte, at han havde
frakjendt billedet originalitet; han havde blot antydet «et
enkelt-Tilfælde af det almindelige Forhold i Kunst, i Literatur, ja i al
menneskelig Virksomhed, hvorefter et eminent Verk viser sin
reproducerende Indflydelse paa Samtiden og gjennemtrænger dem, der
stræbe frem paa en lignende Bane, og saaledes vækker dem til en
frugtbar Efterligning». Og til bevis paa, at han ikke har paastaaet
mere, citerer han «det hidhørende Sted» af sin artikel om «Gustaf
Wasa blandt Dalkarlerne». Hans citat er imidlertid en liden smule
prokuratormæssigt; han afbryder nemlig citatet, hvor de ord
begynder, der i denne forbindelse er de væsentligste. I kritiken over
«Gustaf Wasa blandt Dalkarlerne» havde han skrevet: «Ved
nærmere at betragte den hele Anordning i dette Verk af Hr. TIDEMAND
vil man finde, at LESSING’S bekjendte Maleri «Die Hussitten-Predigt»
har været dets nærmeste Forbillede. Det egentlige Stof er
ogsaa væsentlig det samme i begge disse Kompositioner.
— Man kan i dette Forhold ikke tillægge Hr. Tidemands
Arbeide den fuldkomne Originalitet og Kunstnerkraft».
De udhævede linier af citatet har han slet ikke taget med i tilsvaret
til EMIL TIDEMAND, og dog er det netop dem, som fastslaar det
omtalte billedes uselvstændighed. Naar man erindrer, at kampen
førtes i et dagblad, at læserne ikke længer havde WELHAVENS tre
aar gamle kritik ved haanden og altsaa ikke kunde kontrollerede
citatet, bliver denne maade at citere paa en smule mindre tiltalende.
Den er ikke ulig den citatkunst, WELHAVEN et tiaar i forveien havde
udfoldet ligeoverfor WERGELAND’s «Skabelsen, Mennesket og
Messias». * Hvad selve WELHAVEN’S paastand om billedernes lighed
angaar, da røber den en karakteristisk side ved WELHAVEN’S forhold
til den bildende kunst. Han havde her skarpere sans for
kunstværkets abstrakte ide end for dennes konkrete fremtræden, og naar
han skulde angive ideen i et kunstværk, stansede han ved en saa
karakterløs abstraktion, at den godt kunde passe paa adskillige
andre, meget forskjellige kunstværker. Om «Gustaf Wasa blandt
Dalkarlerne» skrev han f. eks.: «En eminent Personlighed fretn-
Se foran, side 151—53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
