Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Welhaven. 361
sin opposition mod tyskhedens overhaandtagende indflydelse var
«danskere end de danske».
WELHAVEN tager det norske selskab varmt i forsvar, specielt
mod C. MOLBECH, og søger paa samme tid at reducere EWALD’S
betydning. Heri gaar han vistnok noget for vidt; men ikke desto
mindre maa det dog fastslaaes, at han har stillet det norske selskab
i et klarere lys, end det stod i, og leveret en paavisning af dets
betydning, der bortseet fra enkelte ensidigheder maa karakteriseres
som bindende.
Naar man læser WELHAVEN’s fremstilling af denne gamle
lite-raturfeide og hans forsvar for de kritiserende angribere, kommer
man uvilkaarlig til at tænke paa en feide af nyere datum. Idet
han kritiserer EWALD, kritiserer han atter WERGELAND, og idet han
forsvarer det norske selskab, leverer han et slags selvforsvar.
Hans karakteristik af KLOPSTOCK minder ikke saa lidet om den
gamle karakteristik af WERGELAND. Det er væsentlig de samme
mangler, han i begge tilfælde har fæstet sig ved. Efter at have
skildret manglerne ved KLOPSTOCK’S odestil siger han: «Man ved,
at denne Fremstillingsmaade følger af en Anskuelse, der ser det
poetiske Høidepunkt i Følelsens Spænding og Gjæring og giver
dens sunde, af en klarere Bevidsthed gjennemtrængte Udtryk en
underordnet Betydning.»- Det var jo netop den samme anskuelse,,
han havde fundet hos WERGELAND, og mod hvilken han i sin
ungdom havde protesteret næsten i de samme ord.
Gjennem denne karakteristik af KLOPSTOCK naaede han til at
karakterisere hans elev EWALD, der saaledes atter blev en
repræsentant for den anskuelse, han havde bekjæmpet i
WERGELAND’S-tiden, og gjennem at godtgjøre berettigelsen af det norske selskabs
opposition antog han at have godtgjort berettigelsen af enhver
opposition mod lignende literære fænomener. Det heder etsteds i
bogen: Det EwALD’ske parti havde «den faste Tro, at den sande
Poesies Fornyelse og Fuldendelse fandtes hos Klopstock»;
derfor «var det ogsaa hurtigt med at henføre Modstanden enten til
Aandsindskrænkning eller ond Vilje». Man behøver bare at sætte
WERGELAND’S navn istedetfor KLOPSTOCK’S, og det selvoplevede i
ordene vil være enhver klart.
«Ewald og de norske Digtere» var WELHAVEN 5s sidste værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>