- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (1ste halvbind) /
360

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360 Tredie tidsrum 1845 — 1857.

ser afstanden mellem EWALD og OEHLENSCHLAGER, ikke veien, som
forbinder dem, ser svælget mellem dem, ikke broen, som fører over
det. For ham er dette svælg en udstrakt befæstning.

«Ewald og de norske Digtere» bestaar af fire af hinanden
temmelig uafhængige fremstillinger, der er bleven til paa temmelig
forskjellige tidspunkter. Den første («Om Betydningen af det
norske Selskabs Opposition med den Ewaldske Poesi») blev trykt
1849 i «Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur». Den anden
(«Til Erindring om det norske literære Selskab») fremkom som
foredrag i studentersamfundet 1856. Den tredie («En literær Situation
og en Digter-Række») og den fjerde («Efterskrift om Ewald») er
bleven til kort før bogens udgivelse. Der ligger altsaa et tidsrum
af 14 aar mellem den førstes og den sidstes tilblivelse. Idet
WELHAVEN ikke har sammenarbeidet de forskjellige stykker til et
organisk hele, men ladet dem beholde den form, hvori hvert enkelt
parti var bleven til, uafhængigt af de andre, har han skadet
totalvirkningen af sit værk. Det efterfølgende har ikke sine
forudsætninger i det foregaaende; der begyndes stadig forfra. Adskillige
gjentagelser er heller ikke undgaaet. Saaledes skildres datidens
klubliv to gange («Samlede Skrifter» VIII, side 133 og 202—3); det
norske selskab forsvares to gange mod beskyldningen for et altfor
lystigt klubliv (side 142—43 og 203). Det samme er tilfældet med
ABRAHAMSON’S ord om KLOPSTOCK som «den unægtelig største Digter»
(side 51 og 201). Endog ligefremme modsigelser har forfatteren
ikke fjernet. Saaledes fortæller han i iste stykke, at det norske
selskab ikke havde skrevne love, og han lader dette blive staaende
i 1861, tiltrods for, at han allerede i 1856 — 2det stykke — har
berigtiget denne meddelelse og fremdraget nye enkeltheder, som
de i mellemtiden fundne love har forsynet ham med.

Det udmærkede og betydningsfulde ved WELHAVEN’s arbeide
er dets bestemte og stærke paavisning af det norske selskabs
betydning. Jo mere begeistringen for EWALD var steget i Danmark,
desto mindre var man bleven tilbøielig til at anerkjende berettigelsen
af det norske selskabs opposition. Det var ikke langt fra, at det
hele selskab var ble ven gjort til en clique af ondskabsfulde
ræsonnører og svirebrødre. Faa var saa klarsynt som J. L. HEIBERG,
der som bekjendt fandt, at datidens norske digtere paa grund af

«Ewald og
de norske
Digtere».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:33 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/2/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free