Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•27O Tredie tidsrum 1845—^5 7.
«Med Tasken om min Skulder hængt
Og Bøssen over Ryggen slængt,
Jeg hen ad Vidjesletten skred
Og stevned fra dens Høider ned,
Der laa en Skygning i min Hu
Af Fjeldets Gys og tause Gru.
Jeg havde vanket Dagen om,
Men paa den nøgne, brune Hei
Knap Spor af Liv imod mig kom —
Kun øde Stilhed taus og tom.»
Det er atter kopi og intet andet end kopi.
Men heller ikke paa dette standpunkt blev MOE staaende. I
sine fortællende digte rykkede han folkevisen et godt skridt
nærmere end WELHAVEN. Han fordyb er sig ikke saaledes i
personernes sjæleliv som WELHAVEN; hans fremstilling er mere naiv, den
dvæler mere ved begivenhederne ligesom folkevisen. Hans
foredrag er mere lyrisk bevæget end WELHAVEN’S episke ro, og han
optager i større udstrækning end sit forbillede strofe-former, som
folkevisen har anvendt. I denne sidste henseende har han leveret
særdeles interessante ting, f. eks. en strofe som denne:
«Ude paa Stupet ved Fossebrummet
Stiger en blinkende Røg af Skummet —
Let Støvregn,
Tæt Støvregn
Glandsfuld Støvregn!
Men saa fagert glindser Fossens Draaber ikke
Som de klare Blik, der ser i mine Blikke
Ude paa Stupet.»
Strofen er en fri og smagfuld benyttelse af strofeformen i en
gudbrandsdalsk (og telemarkisk) vise af et temmelig uanstændigt
indhold.
I det hele taget udmærker MOE’S digteriske stil sig ved et vist
folkeligt præg. Det forholder sig, som jeg engang har skrevet: «I
sin umiddelbare friskhed skjæmmes denne stil ikke af abstraktioner;
alt bliver anskueligt; selv det abstrakte fremtræder her ikke i sin
nøgenhed, men altid iført et konkret klædebon. Den tanke f. eks.,
at det er kjærligheden, der forsoner menneskene med naturens
kolde vildhed, fremsætter Moe ikke som en tanke, men som billeder;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
