Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Tredie tidsrum 1845—
hæver landbefolknirigens barnlige opfatning paa bekostning af de
dannede klassers betragtningsmaade. Forsaavidt er digtets
grundsyn ægte romantisk; men her er romaritiken ikke en udenadlært
doktrin; det er en overbevisning, udsprunget af Moe’s inderste
væsen. Det samme gjælder et digt som ? Truls og Inger». Her
er det almuesmandens naive religiøse tro i modsætning til
kulturmenneskets tillid til videnskaben, som forherliges. Digtets
kjærne-punkt er linjerne:
«Hun kan ei tælle Draaber,
Ei Pulver ryste ud —
Den Drik, hun ved mod Døden,
Hun lærte af sin Gud.»
Denne forkjærlighed for børn og barnlige sjæle fremtræder i
en hel række af MOE’S digte som «Sæterjentens Søndag»,
«Aftenstemning», «Blomster-Ole», «Hvem skal løfte mig op», «Gud har
gjemt det», «En Hjælper». Undertiden bliver den en smule
doktrinær theologisk, som naar det i et af disse digte heder:
«Ja, Enfold kan dog høiest naa
Og aller dybest blunde.»
Men ofte har den et frit, rent poetisk præg som i
«Blomster-Ole», hvor den bliver halv pantheistisk, idet den fremhæver, at
«Hedningen», den halvtomsede Blomster-Ole, der ikke forstod «de
ti Bud-Ord», dog havde sin religion, eftersom han elskede den Gud,
han ikke havde lært noget om, i blomsterne og alt andet skjønt
i verden. Frå formens side er dette digt kun en efterligning af
HENRIK HERTZ’S «Frugthandleren»; fra indholdets side hører det
derimod til et af JØRGEN MOE’S mest karakteristiske digte. I dette
som i adskillige andre af de herhenhørende digte var han en
helstøbt digterpersonlighed, der ikke var bange for at tage de yderste
konsekvenser af sit grundsyn, selv om disse konsekvenser førte ham
aldrig saa langt bort fra den gjængse paa kompromisser mellem
yderlighederne byggede opfatning.
Som det barnliges digter har MOE endelig frembragt en liden
samling smaafortællinger, der hører til det bedste, han har skrevet.
Det er de populære barnehistorier, han i 1851 udgav under titelen
«I Brønden og Tjernet».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
