Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Moe. 275
aftenstemning «Efter Regn». Disse naturskildringer er ikke løst
paaklæbede, men inderlig sammensmeltede med vedkommende digts
hovedindhold, og desuden er de skrevne med en saa fin sans for
naturens Skjønhed, at mange af dem hører til vor literaturs bedste
poetiske landskabsbilleder. Født i en bygd, der er vidt berømt for
sin fine naturskjønhed, har MOE kunnet finde en side af vort lands
natur, der stemmede med hans eget naturel: dens fine ynde; og
denne side er hans specialitet. I at skildre den har ingen anden
norsk digter overtruffet ham. Ingen anden af vore digtere har
kunnet reise en saa fin portal til et sørgekvad som det første vers
af MOE’S digt ved JACOB AALL’S jordefærd.
«Himlen spænder ud sit silkelette
Telt omkring den grønne, lune Dal,
Og de rige Træer sit Løvhang flette
Sammen til en sørgende Portal.
Engen i sin sommergrønne Ynde
Breder ud det bløde Fløielshynde —
Al Naturen kjærlig vil forkynde :
Nu den Gamle bæres fra sin Sal.»
Ingen anden af vore digtere har kunnet tegne en saa magisk
fin skovinteriør som den, der findes i «Vaarklokken», eller et saa
frisk foraarsbillede som det, der indleder «Løvsprætstid».
Sommeraftenen træder alt det fine og yndige i vor natur tydeligst frem, og
det er derfor ganske naturligt, at MOE med størst forskjærlighed
henter sine motiver fra den. Han er sommeraftenens digter fremfor
nogen anden. Sommeraftenlandskaber eier hans digtning i de
forskjelligste skikkelser, lige fra en AsKE^oLD’sk sommeraften paa sæteren,
hvor kvæget ligger hvilende og veltilfreds omkring paa vangen,
medens aftensolen lægger sit guld over trætoppene («Sæterreise», 2),
til den stille, efter GUDE tegnede sommeraften paa fjorden, hvor
«De grønne Strande
Sig stille blande
I Søens Speil med de blanke Vande,
Der fange dem.»
(«Aftenstemning») —
lige fra et aftenbillede som dette fra kadetternes sommerleir:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
