Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Munch.
391
Høiest i hele samlingen rager den lille skildring
«Ladegaardsøen», hvor han paa nogle faa sider har givet et fint billede, der er
den yndige plet værdig. Her har forskjellige sider af hans natur
fundet hinanden, og den lille skitse er da derfor bleven et af hans
mest bekjendte værker, der har faaet plads blandt de klassiske
frembringelser, som hver mand kjender.
Samme aar som «Billeder fra Nord og Syd» udkom, udgav <
han ogsaa en ny digtsamling «Digte, gamle og nye», en temmelig
voluminøs samling, der indeholdt, hvad han havde frembragt som
lyrisk digter, siden «Ephemerer» fremkom. I denne samling findes
der ogsaa udbrud af et varmhjertet frisind, der viser, at
friheds-begeistringen fra 1830 endnu ikke var slukket. Et eksempel er det
vakre digt over P. A. HEIBERG. Skjøndt den forviste
revolutionsmand var en personlighed, der stod A. MUNCH saa fjernt som
muligt, har frihedsbegeistringen dog bragt saadanne strofer som
disse til at flyde fra hans pen:
«En dunkel Aften de drev ham af Lande
Med Kains Mærke paa Bryst og Pande,
I Landflygtigheds daglige Død.
De afskar ham Hjemmets tusinde Traade,
De rev fra hans higende Læbe baade
Hans Modersmaals Drik og hans Brød.
Hvad havde han gjort? — var Staten truet?
Havde Oprørets Fakkel blodig luet
I hans Haand over Fædrenejord? —
O, nei! Sligt havde de kunnet taale —
Men ikke af Dagen den første Straale,
Men ikke det fri, det mandige Ord!»
Men digte som dette hører alligevel ikke til dem, der giver
samlingen dens egentlige præg. Det karakteristiske baade ved
denne samling og de «Nye Digte» fra 1850 er, at romantikens
stemninger og ideer her er kommen helt til udtryk. Som de tyske
romantikere sætter han den gothiske bygningskunst over al anden
og leverer en begeistret lovprisning af den i digtet «Kors og Rose»;
middelalderen prises paa ægte romantisk vis, og katholicismen
forherliges atter. Det samme er tilfældet med beundringen for Italien.
Den ubestemte romantiske længsel er en hyppig tilbagevendende
«Digte, gamle
og nye»
og
«Nye Digte».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
