Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Tredie tidsrum 1845—1857.
lyses han fredløs og tager riu sin tilflugt til Giske paa Søndmør.
Thorberg Arnessøn til Giske er ikke tilstede ved hans ankomst,
men hans hustru Ragnhild, Erling Skjalgsøns datter, tager vei imod
islændingen, der ved en tidligere leilighed har vist hende en tjeneste,
og lover ham gjæstfrihed og beskyttelse mod kongens mænd. Det
samme lover ogsaa hendes halvvoksne søn Eystein Orra, der hurtig
bliver Steins ven, Saaledes er stykkets forhistorie.
Men Thorberg er kongen og den nye tro inderlig hengiven, og
da han vender hjem, kan han slet ikke bifalde, hvad hans hustru
har gjort. Han vil, at Stein øieblikkelig skal forlade gaarden,
medens hun erklærer, at i saa tilfælde vil ogsaa hun drage bort
og ledsage islændingen til sin fader Erling Skjalgsøns gaard paa
Sole. I brydningen mellem disse to viljer ligger stykkets dramatiske
virkning. Thorberg kjæmper en haard kamp med sig selv, og da
ogsaa hans søn erklærer at ville drage bort, ser det et øieblik ud,
som om kjærligheden til hustru og barn skal seire over troskaben
mod kongen. I sagaen seirer virkelig denne kjærlighed, og
Thorberg maa siden drage til Nidaros ledsaget af hele sin slægt for at
blive forligt med kongen. MUNCH derimod lader kongetroskaben
seire. I «En Aften paa Giske» støder Thorberg sin søn fra sig
og siger baade til ham og Ragnhild:
«Forlad mig Alle kun! — Troe ei, jeg staaer
Alene her igjen — Jeg har jo Kongen
Og Olafs Gud, — O, han vil hjælpe mig!»
Slige mønstre paa loyalitet var nu egentlig de gamle
nordmænd ikke. Men til noget brud kommer det alligevel ikke i
«En Aften paa Giske». En gammel bonde har været tilstede
under scenen,, og idet Thorberg vil lade sin hustru og sin søn gaa,
kaster han pludselig bondekoften og staar der som kong Olaf i
egen person. Som en ægte deus ex machina bringer han straks
fred og forsoning til veie:
«Nei, min ædle Thorberg,
Kong Olaf træder ikke mellem Dig
Og dine Nærmeste til Splid og Sorg.
Dit Offer har du bragt som Abraham —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
