Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Munch. 40!
at denne indignation ogsaa deltes af stykkets beundrerinder,
fremgaar klart nok af frøken Skjæres bekjendte replik i «Kærlighedens
Komedie»:
«Men Gud bevars, der gives altid Visse,
som af det Rørende sig lader hidse
til Railleri! Det er jo velbekjendt,
at her var en, som bare var Student,
der var saa lav, saa ryggesløs, saa ussel,
at kritisere selve «William Russell».»
HENRIK IBSEN selv havde forresten ogsaa anmeldt stykket, og
han var jo ogsaa «bare student», ja knapt nok det engang. Efter
opførelsen i Danmark gik det ikke stort bedre; der overtog den
unge kritiker GEORG BRANDES angriberens rolle og førte med glans
en række kritiske stød mod stykkets svagheder.
Ligesom det sidst nævnte stykke kunde bære titelen «Salomon
de Caus eller det forfulgte Geni», saaledes kunde dette godt bære
titelen «Lord William Russell eller den forfulgte Helt». Den
engelske oppositionsmand, som stykket dreier sig om, var i
virkeligheden ikke noget sligt mønster paa alle dyder, som A. MUNCH
har gjort ham til; han havde havt en temmelig stormende ungdom
som alle datidens adelsmænd, og i sin politik havde han slet ikke
været saa besindig og værdig, som han er i tragedien. Han havde
virkelig deltaget i den sammensværgelse, som han blev dømt skyldig
i; han havde pleiet hemmelige underhandlinger med Frankrig, og han
ansaa sig fuldt berettiget til at anvende voldsomme midler for at
fjerne de mænd, der var ved roret; men alt dette er ligesaa mange
feil i A. MUNCH’S øine; han kan umulig bruge en helt, der har
levet et vildt ungdomsliv, deltaget i sammensværgelser og gjort
lignende stygge ting, og saa holder han da storvask paa den gamle
oppositionsmand og vasker ham saa ren, at han ikke er til at
kjende igjen. Hvis Russel havde kunnet se sig selv i det MuNCH’ske
speil, vilde han uden tvivl have sat i en drøi engelsk ed og
betakket sig for denne generalrengjøring, der har stærk lighed med
en udvaskning. Efter at have renset og forædlet helten maa
forfatteren naturligvis sværte modstanderne for at tilveiebringe den
fornødne ligevægt mellem lys og skygge. Der bliver da ikke
andet af dem end skurke og kjæltringer i den nedarvede stil.
26 — 111. norsk literaturhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
