Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A.QO Tredie tidsrum 1845—
troens lydighed og strøget flag for den gamle verdensbetragtning, som
hans opfindelse vilde have givet dødsstødet. Han dør, idet han
tror at se stjernehimlen aabne sig og englene stige ned for at
hente ham.
Stykket virker meget trættende under læsningen; monologer
paa to-tre sider og repliker af omtrent samme drøide støder man
paa, ret som det er. Interessen for det forfulgte geni taber sig mer
og mer, jo længer handlingen skrider frem, og forfølgerne er altfor
lavtliggende til at tage interessen fangen i stedet. Det hele bliver
igrunden ikke til andet end en semtimental jeremiade over geniets
gjenvordigheder i denne sørgelige verden. Paa scenen gjorde stykket
ingen lykke, da det i 1854 blev opført, og da det i 1876 blev
draget frem paany, faldt det fuldstændig til jorden; ved tredie
og sidste opførelse, der gaves til indtægt for forfatteren, var huset
omtrent tomt; hans hele udbytte skal have været ca. 120 kroner.
a Ganske anden lykke gjorde «Lord William Russell, historisk
Tragoedie i fem Akter» (1857). I sæsonen 1857—58 oplevede den
ikke mindre end 11 opførelser paa Kristiania theater, og siden har
den gaaet hele 19 gange, sidste gang i 1875. I Kjøbenhavn blev
stykket først forkastet efter en meget nedsættende, men ingenlunde
ubegrundet censur af J. L. HEIBERG, en censur, der først nylig er
bleven offentliggjort i det danske maanedsskrift «Tilskueren» (1893,
maiheftet). I 1869 blev imidlertid stykket optaget paa det
kongelige theaters repertoire og oplevede 11 opførelser i sæsonens løb.
Med dette stykke havde MUNCH atter faaet damerne paa sin side,
og hans seier var sikker. Men fuldstændig var den ikke; de slemme
mænd var atter temmelig reserverede, og navnlig var kritiken alt
andet end begeistret; vistnok skrev M. J. MONRAD en række meget
anerkjendende «Fragmentariske Studier over «Lord William Russel»»;
men en svale gjør ingen sommer, og dens toner overdøvedes
fuldstændig af den kritiske pibekonsert, som enkelte af stykkets
modstandere opførte. Blandt disse var den unge historiker JOHAN ERNST
SARS, der nogle aar i forveien havde underkastet sig examen
philosophicum og siden helt havde viet sig til historiske studier, uden
at beskjæftige sig med noget embedsstudium. I «Christiania-Posten»
leverede han en temmelig skarp kritik af stykket — hvad der
fremkaldte en indigneret «Sangerprotest» fra forfatterens side, og
«Lord William
Russel».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
