Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43O Tredie tidsrum 1845—
ussel tømmerkoie, medens kulden huserer udenfor, saa flisen sprætter
fra væggen i det tindrende maaneskin. Hvad han skildrer, er det
forsvirede pak af plankekjørere, der dengang færdedes hver vinter
paa veiene i Kristiania omegn. Han fører os til et af de
hvilesteder, hvor de pleier at tage ind for at styrke sig med finkel og
et slag kort, medens hestene staar og hænger med hovederne ude
i kulden. Han præsenterer os for det selskab, der er forsamlet
inde i skjænkestuen; han har lyttet til deres samtale og gjengiver
den med en bred sikkerhed, som om han ikke havde bestilt andet
end at snakke om gamper og om fanden alle sine dage. Han er
helt hjemme i deres sprog, kjender plankekjørerverdenens
sammenligninger og billedlige udtryk saavelsom den raa drukkenskabs
overdrivelser og kraftsatser; han anfører prøver paa deres poesi og
har samlet en hel buket af de mest uforfalskede plankekj ørereder.
Vi ser dem tylle i sig brændevin, spille kort, gjøre kur og slaas,
altsammen i en kvælende atmosfære af finkelos og damp fra vaade
vadmelsklæder. Den hele skitse er, som jeg engang har skrevet,
et mesterligt folkebillede i nederlændernes maner. Den samme
glæde over enhver karakteristisk livsytring, hvor raa den end er,
den samme saftighed, den samme gaaen lige løs paa virkeligheden,
der findes hos de gamle nederlandske mestere, gjenfindes her.
Den udvikling, som den AsBjøRNSEN’ske skitse undergaar fra
«Huldreæt» til «Plankekjørerne», er da baade lang og interessant.
Det er hverken mere eller mindre end en udvikling fra romantik til
realisme, den samme udvikling, som hele den europæiske literatur
har havt at gjennemgaa i vort aarhundrede. ASBJØRNSEN er den
første forfatter, der gjennemgaar denne udvikling paa norsk grund,
og han gjennemgaar den med saadan styrke, at han farer et godt
stykke forbi sin samtid og først bliver fuldt vurderet af en senere
slægt. Hans «Plankekjørerne» er et stykke naturalisme før
«naturalismen».
At mændene af den WELHAVEN’ske skole ikke fandt synderlig
behag i denne naturalisme, var meget naturligt. Da anden samling
af «Huldreeventyrene» udkom i 1848, blev den slet ikke saa
gunstig modtaget, som første samling var bleven tre aar i forveien.
En skitse som «Plankekjørerne» fandt man raa og frastødende, og
man kunde slet ikke forstaa, hvad interesse ASBJØRNSEN kunde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
